KNAPK: Kurs mod Alaska-tilstande
Fisker- og fangerorganisationen KNAPK frygter for sine medlemmers fremtid, hvis den nuværende fiskeripolitik fortsætter efter valget
KNAPK frygter, at antallet af fiskere vil være stærkt reduceret om 5 til 10 år, hvis den nuværende fiskeripolitik fortsætter.
Organisationen mener, at det kystnære fiskeri vil lide samme skæbne som fiskeriet efter rejer, hvor kapitalstærke sidder tungt på kvoterne.
KNAPK har lyttet interesseret under valgkampen, især når partierne taler om fiskeri.
- Vi må ærligt indrømme, at Siumuts fiskeripolitik ligger meget tæt på vores interesser, siger KNAPKs formand, Leif Fontaine, til Sermitsiaq.AG.
Han henviser til beslutningen i KNAPKs generalforsamling i 2009, hvor der var bred uenighed med fiskerikommissionens anbefalinger, som Naalakkersuisut nu følger. Det har blandt andet medført, at selskaber, som ikke har direkte forbindelse til fiskeriet, kan blive medejere i branchen.
Færre fiskere
Det er det kystnære fiskeri efter hellefisk, der står foran store ændringer. Derfor frygter Leif Fontaine, at hans medlemmer risikerer samme skæbne som inuit i Alaska.
- Inuppiaat i Alaska har meget lidt adgang til levende ressourcer i deres område, mens amerikanskejede skibe fisker deres ressourser, siger Leif Fontaine.
- Flere fiskere i det kystnære fiskeri i Grønland vil nærme sig pensionsalderen om 5 til 10 år og skal sælge deres kvoter. Det bliver kun kapitalstærke selskaber, der har råd til at købe kvoterne. Vores levende ressourcer vil derfor ligge i hænderne på store selskaber, hvor der vil være færre fiskere. Det er den retning, udviklingen har fået, siger Leif Fontaine, som ikke lægger skjul på, at Siumuts politik ligger tættest på hans organisations interesser.
Grønlands Arbejdsgiverforening GA, som organiserer det havgående fiskeri, ønsker ikke at kommentere den nuværende valgkamp.