KNAPK bakker op om nyt kvotesystem
Fisker- og fangerorganisationen mener, at det er rigtigt at indføre omsættelige kvoter i det kystnære fiskeri.
Fiskerne vil stå mere uafhængigt i forhandlinger om indhandlingspriser, hvis nogle af anbefalingerne fra Fiskerikommissionen bliver fulgt. Hvis fiskeren selv ejer sin kvote, har han nemlig bedre mulighed for finansiering fra et pengeinstitut og bliver på den måde knapt så afhængig af de store fiskeriselskaber.
Sådan lyder ræsonnementet i en reaktion fra fisker- og fangerorganisationen KNAPK på Fiskerikommissionens betænkning, der blev præsenteret i sidste uge.
KNAPK-formand Henrik Sandgreen skriver blandt andet:
- Fra KNAPK har vi kritiseret flere forhold i fiskeriforvaltningen og opnået små fremskridt. For eksempel var vi imod indførelsen af kvotefri områder i de nordgrønlandske hellefiskeforvaltningsområder, og disse blev afskaffet sidste år efter seks års eksistens.
- Hvis en ændret forvaltning som anbefalet af kommissionen medfører forbedrede finansieringsmuligheder, ser vi det som en fordel hos KNAPK.
Omsættelige kvoter kan stilles som sikkerhed
Henrik Sandgreen henviser til, at KNAPK har anbefalet, at individuelle omsættelige kvoter indføres i blandt andet det kystnære hellefiskfiskeri fra jolle samt i krabbefiskeriet.
- Dette vil give eksklusivitet, sikkerhed, varighed og overførbarhed, som vil sikre en stabil indkomst for fiskeren, skriver Henrik Sandgreen.
Fiskerikommissionen anbefaler, at der indføres omsættelige kvoter i al fiskeri.
KNAPK vurderer, at fiskeren ved at eje en årskvote får større mulighed for at hente finansiering til eksempelvis nyt udstyr, da kvoten kan stilles som sikkerhed for et lån i banken.
- For mange om fiskepladserne
Derudover anbefaler fiskerikommissionen også et stop for nye licenser i kystnært fiskeri af hellefisk og torsk i en periode.
Her virker det også til, at KNAPK er enige, da udviklingen har betydet en lavere indtjening per fisker og trængsel på fiskepladserne:
- Når højere priser opnås f.eks., i det kystnære fiskeri efter hellefisk og stenbiderrogn, steg interessen for fiskerierne mærkbart, og der blev uddelt mange licenser over få år. Dette medførte mindre indtjening, på trods af øgede priser, da der blev for mange om fiskepladserne og i visse tilfælde begrænsninger i indhandlingen, lyder det fra Henrik Sandgreen.