Gå til hovedindhold

KNAPK-afdeling stærkt imod Tanbreez-projekt

Fiskere i Narsaq udtrykker deres bekymring for udvindingsprojektet Killavaat Alannguat. Opførelse af en ny havn i forbindelse med projektet vil påvirke 70 procent af fiskeriet, mener de.

Samtlige medlemmer i KNAPK's afdeling i Narsaq er stærkt imod mineprojektet i Killavaat Alannguat.

- Vi vil uden tvivl blive hårdt ramt, når Tanbreez starter udvindingen, siger næstformand i afdelingen, Kasper Motzfeldt, til Sermitsiaq.AG.

- Tanbreez har planer om at anlægge en havn i bugten ved Killavaat Alannguat. Her fisker vi omkring 70 procent af vores torsk. Det vil have katastrofale følger for os, når havnen bliver anlagt, for vi vil uden tvivl få forbud mod at fiske i det område. Og det kan også være, at det bliver forurenet, raser Kasper Motzfeldt.

Vil miste indtægt

Han påpeger, at det på den anden side vil gå ude over fiskerne i Qaqortoq, hvis havnen bliver flyttet til et andet sted.

- Vi frygter konsekvenserne, for vi vil jo miste det havområde, som vi plejer at fiske i året rundt. Det vil betyde, at vi kommer til at miste en betragtelig del af vores indtægt. Vi håber derfor på, at projektet aflyses, lyder det fra Kasper Motzfeldt.

Tidligere på måneden fik Tanbreez Mining en udnyttelsestilladelse under visse betingelser, som senest skal falde på plads ved udgangen af 2022. Det handler blandt andet om nedlukningsplan samt aktivitetsplaner. 

LÆS OGSÅ: Råstof-gennembrud: Tanbreez får OK, men...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER