Klumme: Jens-Erik Kirkegaard - er du hæler?

Den 28. november bragte dagbladet Information en kronik begået af en kreds af NGO’er og politikere med kendskab og tilknytning til Grønland, om de suspekte ejerforhold af det australske mineselskab GMEL (Greenland Minerals and Energy Limited). En af hovedaktionærerne, hvis ikke flere, har åbenbart betændte forbindelser til somaliske militser og den internationale mafia. Det er det selskab, som via sit datterselskab her i landet GME A/S brænder efter at komme i gang med uranminen ved Kvanefjeldet, og som Inatsisartuts formand Lars Emil Johansen var bestyrelsesformand for og senere konsulent for til langt efter sidste års valg til Inatsisartut.

Og hvad svarer vores naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut den 16. december til disse graverende oplysninger?

– Jo, at det ikke er vores regerings opgave, men de australske myndigheders opgave at undersøge selskabets ejerkreds, og at selskabet i øvrigt har opført sig korrekt under deres virke i Grønland.

De to udsagn burde have rejst en tsunami af protester. Men enten har landets politiske opposition og medierne været lammet over udtalelsens karat, eller også har de været opslugt af juleræset, eller også er vi blevet immune overfor de mest amoralske udtalelser og handlinger fra regeringen.

Jens-Erik Kirkegaard, dine udtalelser svarer til at få en ægte Aron Kleist-tupilak tilbudt ved døren til 100 kroner, eller lad mig hellere benytte et andet eksempel, som du som tidligere IT-konsulent burde have bedre forudsætninger for at forstå. Dit udsagn svarer til at få tilbudt en Apple-computer til en brøkdel af butiksprisen ved døren – og så købe den uden at spørge sælgeren, som selvfølgelig har opført sig høfligt og korrekt, hvor han har den fra.

Det kaldes hæleri, og det er for private kriminelt, men åbenbart ikke for regeringen, ikke denne regering, ikke denne Siumut-ledede regering.

Jens Erik Kirkegaard - er du hæler?

Vil du gøre os alle til medskyldige?

Selvfølgelig skal vi vide, hvem vi inviterer indenfor til at udvinde vores råstoffer. Hvem vi skal betro landets og vore børns fremtid til.

Det kan være, du ikke har noget at udsætte på GMEs hidtidige ageren her i landet, men andre har. Her er et par eksempler.

Selskabet har hele tiden forsøgt at manipulere med opinionen her i landet. På hjemmebane i Australien har GMEL lige fra begyndelsen solgt Kvanfjelds-projektet som uranmine, til gengæld overfor os i Grønland er uranen pludseligt blevet reduceret til et biprodukt. Det lyder mere spiseligt. Det er og bliver manipulation.

Og hvem husker ikke, hvordan selskabets tidligere direktør Ole Ramlau-Hansen blandede sig i partipolitik ved i lange avisindlæg specielt at rose og fremhæve Siumuts velvilje overfor ophævelsen af 0-tolerancen.

Skal den slags mineselskaber styre vores råstofpolitik?

Og hvorfor skulle ejerne af et selskab som GMEL opføre sig bedre hos os end andetsteds? Måske i begyndelsen, men ikke på lidt længere sigt.

De har anslået takterne. De har et generalieblad.

Når mafiaen vasker sorte penge hvide i udlandet begynder de også pænt klædt i smoking med at åbne legale restauranter i for eksempel Frankfurt i Tyskland. Alt det andet følger så bagefter, den fede forretning med narko og trafficking (menneskehandel med prostitution som mål).

Jens-Erik Kirkegaard, som landsstyremedlem har du jo ikke lagt skjult på, at du for længst har deponeret din selvstændige mening om udvinding af råstoffer hos dem, der for tiden tegner landets politik på området, og da faktorernes orden er ligegyldig tager jeg dem i tilfældig rækkefølge: Hos landstingsformand Lars-Emil Johansen, departementschefen for råstoffer, erhverv og arbejdsmarked Jørn Skov Nielsen og landstyreformand Aleqa Hammond.

Men Jens-Erik Kirkegaard, det er dig, der har lagt navn til udtalelserne. Vælgerne vil ved næste valg – og det kan komme, før vi aner det – drage dig til ansvar for dine ord.