Gå til hovedindhold

Klar til grænseforhandling med Canada

Udenrigsminister Villy Søvndal skal den 29. november til Canada for at forhandle grænsen mellem Grønland og Canada

Udenrigsminister Villy Søvndal, SF, ankommer i dag tirsdag til Grønland, og der er flere ting, der skal drøftes med formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA.

Grænsen mellem Grønland og Canada kommer blandt andet på dagsordenen. Forhandlingerne om grænsen starter nemlig i næste uge i Canada, hvor den danske udenrigsminister skal mødes med sin canadiske kollega John Baird. Og den danske udenrigsminister ser frem til at løse konflikten.

- Vi bevæger os fremad i en god proces i de her aftaler. Jeg skal til Canada med henblik på at komme endnu videre i disse forhandlinger, men jeg tror, at det er for tidligt at konkludere på processen. Vi er ikke helt ved vejs ende endnu, siger udenrigsminister Villy Søvndal til Fagpressebureauet efter et møde i Folketingets udenrigspolitiske nævn.

To adskilte processer
Villy Søvndal tilføjer, at der i denne måned ikke kan forventes resultater i forhandlingerne om Tartupaluk/Hans Ø. Men at sagerne om maritimgrænsen og Tartupaluk kan påvirke hinanden.

- Det er to adskilte processer, men selvfølgelig påvirker de hinanden på den måde, at når det ene lykkes godt, så spiller det også over på den anden, siger Villy Søvndal til Fagpressebureauet.

Striden om øen Tartupaluk startede i 1973. Der har været forhandlinger mellem Danmark/Grønland og Canada i årevis.

Olsvig ser frem til grænseforhandling
Medlem af Folketingets udenrigspolitiske nævn Sara Olsvig, IA, ser frem til grænseforhandlingen.

- Det er mit indtryk, at der er god kontakt mellem Naalakkersuisut og udenrigsministeren. I første omgang skal den maritime grænsedragning mellem Grønland og Canada dog på plads, og så kommer det spændende om Tartupaluk.

- Det har tidligere været meldt ud, at man selvfølgelig vil forhandle på baggrund af internationale aftaler. Det gælder generelt for hele Arktis, og her er det i alles interesse at bevare det gode samarbejde, især når vi står over for store fælles udfordringer, fremhæver Sara Olsvig over for Sermitsiaq.AG.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER