Gå til hovedindhold

Klar til at bekæmpe oliespild

Meyer Kaspersen har været frivillig Greenland Oil Spill Response lige siden starten

Meyer Kaspersen er ikke en mand, der holder af at sidde stille ret lang tid ad gangen.

- Jeg kan godt lide at arbejde, siger han til Sermitsiaq.AG.

Og så begynder han ellers at remse alle de job han har bestridt inden for håndværk og teknik igennem et langt arbejdsliv - hurtigere end journalisten kan nå at notere ned.

Derudover er han mangeårig taekwon-do udøver og træner.

Og så er han frivillig i Greenland Oil Spill Response, og har været det lige siden starten i 2012. Eller mere præcist er han semi-frivillig, for han og de andre får løn, når der på øvelse eller uddannelse, men dog ikke nogen penge for være i beredskab.

De semi-frivillige på øvelse i Qoqqut
Walter Turnowsky

Alligevel er de klar til at rykke ud, hvis uheldet skulle være ude og der er sket et olieudslip.

- Vi lærer en masse nyttige ting og så har vi et godt kammeratskab, fortæller.

I slutningen af maj har han og de andre frivillige været på øvelse i Qoqqut i Nuuk-fjorden. De frivillige kommer dels fra Aasiaat, som Meyer selv og dels fra Nuuk. Aldersmæssigt spænder de fra 18 år til omkring de 60. Meyer selv er tættest på sidstnævnte alder.

Flere af de unge har Meyer lokket med.

- Ham der har jeg fået med, og ham der over og også ham der, siger han og peger på forskellige.

Direktør i Greenland Oil Spill Response, Klaus Kuch Jensen afslører, at der stadig er plads til flere frivillige.

- Det kræver ikke andre forudsætninger end viljen til at være med i beredskabet overfor oliespild. Så sørger vi for den nødvendige uddannelse, siger han til Sermitsiaq.AG.

Flydespærringen er lagt ud og trukket mod stranden. En olieforurening villle nu være inddæmmet og kunne fjernes.
Walter Turnowsky
Udvalgsformand kritiserer "Naalakkersuisuts handlingsplan for at mindske omsorgssvigt af børn"
Uju Petersen, som er Formand for Udvalget for Børn og Familie i Kommuneqarfik Sermersooq, mener slet ikke, at Naalakkersuisuts handlingsplan for at mindske omsorgssvigt af børn kommer til at gøre en...
Kommunen vil efterlyse bådejere på hjemmesiden og Facebook
Kommuneqarfik Sermersooqs pontonbroer er for aktivt sejlende med mærkede både på under 20 fod. Hvis reglerne ikke overholdes, vil ejeren fremadrettet blive efterlyst på kommunens hjemmeside og på...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER