Annonce
Klage: Gips blev for tung og min arm brækkede igen
Fejlbehandling og lange udredninger er de to ting, som patienterne oftest klager over til sundhedsvæsenet. I en rapport om klager i sundhedsvæsenet fremgår en række eksempler på, hvad folk klager over og hvor mange klager, der har fået medhold.
- I løbet af aftenen bøjede armen mod sig selv, fordi gipsen var blevet for tung og den brækkede igen. Jeg er ramt af refleksdystrofi, så de har opereret mit håndled og sat det skævt sammen, samtidig kan min arm ikke dreje som den anden arm.
Annonce
Sådan lyder en af klagerne om fejlbehandling fra 2020, som landslægeembedet har behandlet.
I den nævnte sag blev der givet kritik til lægen og sundhedsassistenten med den begrundelse, at de burde have konfereret med ortopædisk afdeling om røngenbillederne.
I alt 39 klager er endt med kritik til læger eller anden sundhedspersonale.
Landslægeembedets rapport ”Klager over sundhedsfaglig behandling 2017-2021”, som er offentliggjort på landslægeembedets hjemmeside, konstaterer, at flere klager handler om decideret fejlbehandling.
Fejlbehandling og langt forløb
- Overordnet kan klagerne opdeles i klager, der omhandler patientoplevede fejl eller manglende omhu i forbindelse med udredning og behandling – eller mangel på samme, lyder det i rapporten.
Næst efter klager om fejlbehandling er det forløbets længde i udredningsfasen på kræftområdet, der kommer flest klager over. Det konkluderer rapporten.
En patient fik besked på, at vedkommende var syg af kræft syv år efter de første symptomer meldte sig.
- I 2010 gik jeg for første gang til læge med min endetarm, og de påstod, at der ikke var noget galt frem til 2017 (vinter). Det jeg ikke kan forstå er, hvorfor man først begynder på behandlingstiltag, når den har spredt sig til resten af kroppen, lyder klagen fra 2018.
Her fik en læge kritik, fordi vedkommende ikke reagerede på de voldsomme alarmsymptomer på kræft.
Koloskopiteam skal bekæmpe venteliste
De lange forløb har Naalakkersuisut længe været opmærksom på. Tilbage i 2020 præsenterede naalakkersuisut nye tiltag for at mindske ventetiden til blandt andet koloskopi, der kan be- eller afkræfte blandt andet kræft i tarmene.
Landslægeembedet har modtaget i alt 541 klager mellem 2017 og 2021. Af dem er 167 blevet afgjordt og 39 er endt med kritik af en læge eller andet sundhedspersonale.
- Størstedelen af klager bliver ikke behandlet eller afgjort af flere årsager. De primære grunde er, at de handler om service i sundhedsvæsenet, er forældede eller bliver afvist/henlagt grundet manglende eller divergerende oplysninger.
- I de klager, som bliver færdigbehandlet, hvor der træffes en afgørelse, gives der ofte ikke kritik, idet det vurderes, at den enkelte sundhedsfaglige person har handlet korrekt og det, som der egentlig klages over, er det samlede behandlingsforløb, lyder det.
Her i landet er det kun muligt at klage over en fejlbehandling eller vurdering, som vedrører en bestemt sundhedsfaglig person. Man kan derimod ikke få medhold, hvis patienten klager over et helt behandlingsforløb, der strækker sig over længere tid.
Det betyder, at der godt kan være noget om klagen, selvom der ikke gives medhold i en pågældende sag.
- Forløbet i de 77 % af klagerne, hvor der ikke har været givet kritik, har ikke nødvendigvis været optimalt også set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, lyder det i rapporten.