Skip to main content

Blok P-beboere genhuses i Qinngorput

Beboere i blok P i Nuuk skal genhuses i Qinngorput i forbindelse med sanering af blokken. Departementet for boliger vil købe 84 lejligheder i nyt byggeri i Pisissia.

Departementet for boliger har netop indgået aftale om køb af 84 erstatningsboliger som følge af beslutningen om at sanere Blok P i Nuuk.

Der er tale om seks punkthuse, der er under opførelse af firmaet Permagreen. Hvert hus indeholder 14 boliger fordelt med seks 2-rums lejligheder på ca. 62 kvadratmeter og otte 3-rums lejligheder på ca. 78 kvadratmeter.

Boligerne opføres i Pisissia i Qinngorput-bydelen i Nuuk. Halvdelen af boligerne vil kunne indflyttes i 2011 og resten i 2012.

Prisen for det nøglefærdige byggeri er på 19.545 kroner pr. kvadratmeter og skal først betales når boligerne overtages ved deres færdiggørelse, skriver medlem af naalakkersuisut for boliger, Jens B. Frederiksen.

- De nuværende lejere i Blok P vil have fortrinsret til de nye boliger. De vil blive tilbudt boligerne som lejeboliger men Naalakkersuisut vil ikke stille sig i vejen for at lejerne kan overtage dem som ejerboliger til markedspris, siger Jens B. Frederiksen.

Huslejen i de nye boliger forventes at være på cirka 5.150 kr. for 3-rums boligerne og cirka 4.100 kr. for 2-rums boligerne.

Samtlige lejere i Blok P vil i løbet af efteråret 2010 og foråret 2011 få besøg af boligkonsulenter, der vil hjælpe dem med individuelle handlingsplaner, blandt andet økonomisk rådgivning og boligrådgivning.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER