Kuupik: Klimaforhandlinger skrider fremad

Grønland nærmere sig sine mål for hver dag der går, siger formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, er ikke sikker på at han kan nå at lave en aftale med klimaminister Connie Hedegaard, inden COP15-mødet i København i december.

Alligevel sagde han på sit tirsdagspressemøde, at forhandlingerne skrider godt frem.

– Forhandlingerne med regeringen er i fremdrift. Jeg tror godt jeg kan sige at vi dag for dag nærmer os opfyldelsen af vore krav og ønsker, siger Kuupik Kleist.

Problemet er, ifølge Kuupik Kleist, at der er så mange uafklarede forhold omkring COP15-aftalen.

– Derfor forbereder os med forskellige tekster til forskellige scenarier, siger Kuupik Kleist.

Torsdag blev et beslutningsforslag om en klimaaftale med Grønland og Færøerne, fremsat af de Konservative vedtaget i Folketinget. Med beslutningen opforder et flertal i Folketinget regeringen til at tage hensyn til Grønlands og Færøernes synspunkter.

– Beslutningen kunne være bedre, men den kunne også være værre, er Kuupik Kleists eneste kommentar til den.

Læs mere i Sermitsiaq nr. 46...

Powered by Labrador CMS