Det kræver en god fysik

Marathonstævnet ved U16 GM i håndbold i Nuuk sætter store fysiske krav til spillerne

Et af de helt store talenter ved U16 GM er Kuluk Hermansen fra Nagtoralik. Her ses han i et hopskud i »natkampen« torsdag aften mod Kâgssagssuk. Foto: John Jakobsen

Det kræver en god fysik at være med til at spille et U16 GM i håndbold. På andendagen af mesterskaberne skulle drengeholdene spille to kampe på en og samme dag. Det sætter for alvor fysikken på en hård prøve.

Et billede er så småt begyndt at tegne sig hos drenge. To hold er fortsat ubesejret efter tre kampe. Det er SAK og Norsaq HC. Netop hos drengene er der flere store talenter. Stort set alle hold har spillere, der skiller sig ud fra de øvrige – og det er deres kræfter og fysik – der i sidste ende kan blive afgørende for, hvilken placering holdene skal spille om på den sidste dag på søndag.

Hos pigerne, som dog kun i går spillede én kamp hver – ja, så står langfredag i deres tegn. Nu skal deres fysik sættes på en prøve. Alle pigeholdene skal ud i to kampe i dag. Her får du resultaterne og stillingerne efter de første to spilledage:

Piger:
Kâgssagssuk – SAK, 23-16 (11-11) Kampens spiller: Pilunnguaq Jørgensen, Kâgssagssuk.
GSS – Nagdlúnguak, 13-17 (5-6) Kampens spiller: Stella Sandgreen, GSS.
NÛK – Norsaq HC, 35-11 (17-4) Kampens spiller: Tuperna Eriksen, NÛK.

Stillingen:
Nûk ……………… 2 .. 57-28 .. 4 point
Kâgssagssuk …. 2 .. 49-30 .. 4 point
SAK ……………… 2 .. 54-37 .. 2 point
Nagdlúnguaq .. 2 .. 34-35 .. 2 point
GSS ……………… 2 .. 27-43 .. 0 point
Norsaq HC ……. 2 .. 25-73 ..0 point

Drenge:
NÛK – GSS 21-28 (6-16) Kampens spiller: Kuluk Lorentzen, GSS.
Norsaq HC – Nagdlúnguak 28-16 (15-7) Kampens spiller: Rene Sandgren, Norsaq HC
Kâgssagssuk – SAK 26-31 (11-14) Kampens spiller: Nick Olsen, SAK
NÛK – Nagtoralik 19-19 (11-13) Kampens spiller: Kuluk Hermansen, Nagtoralik
GSS – Norsaq HC 27-33 (13-19) Kampens spiller: Malik Davidsen, Norsaq HC
SAK – Nagdlúnguak 29-18 (12-8) Kampens spiller: Joorut Salomonsen, SAK
Nagtoralik – Kâgssagssuk 26-27 (14-16) Kampens spiller: Robert Lyberth, Kâgssagssuk

Stillingen:
Norsaq HC ………. 3 ….. 89-64 6 point
SAK ………………… 3 ….. 90-71 6 point
Kâgssagssuk ……. 3 ….. 93-74 4 point
GSS ………………….3 ….. 90-81 4 point
Nagtoralik ………. 3 ….. 72-81 1 point
NÛK ………………… 3 ….. 61-75 1 point
Nagdlúnguak ……. 3 ….. 52-95 0 point

Powered by Labrador CMS