Revaccination i Nuuk og Ilulissat starter næste uge

Så er der mulighed for at blive revaccineret mod coronavirus i Nuuk og Ilulissat for borgere, der er over 50 år og som har modtaget deres første stik i starten af juni.

Borgere, der har modtaget første vaccine i starten af juni vil blive tilbudt revaccinering i starten af næste uge.

Det oplyser landslæge, Henrik L. Hansen, der fortæller at tidsplan for revaccination mod coronavirus er på plads i både Nuuk og Ilulissat.

- Det er vigtigt at huske, at der skal være gået fire uger fra første vaccine, til man bliver revaccineret. Det vil sige, hvis man er blevet vaccineret første gang på en torsdag, så skal man møde op og modtage anden vaccine på en torsdag, forklarer landslæge Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.

Vaccine og revaccine i Ilulissat

Også i næste uge modtager borgere i Ilulissat, der er 48 år og op, der har modtaget første vaccine senest den 2. juni, deres anden vaccine.

Der er dog allerede lagt planer for borgere over 18 år i Ilulissat også kan modtage deres første vaccine i uge 26. Det sker mandag og tirsdag.

Powered by Labrador CMS