GM-Kvalifikation

GM i Futsal: Seks hold skal kæmpe om tre pladser

Kvalifikationskampe til grønlandsmesterskabet i futsal for herrer starter i dag fredag i Nuuk - det kan blive en gyser

Arkivfoto

Seks hold har tilmeldt sig til kvalifikationskampene til GM i futsal. Holdene er B-67 fra Nuuk, som er forsvarende mestre fra GM i futsal i Maniitsoq i 2014, GSS (Nuuk), der kvalificerede sig til GM i Maniitsoq sidste år, NûK (Nuuk), IT-79 (Nuuk), som er bymestre, Sineriak (Nuuk) og Kâgssagssuk (Maniitsoq), der blev nummer fire sidste år. Disse hold skal kæmpe om tre pladser til GM i Sisimiut i marts.

Favoritter fra Nuuk
De forsvarende mestre fra Nuuk, B-67, har unge talenter og rutinerede spillere. De er vant til at deltage i mesterskaber og kan dermed betegnes som favoritter til at tage førstepladsen og gå sikkert videre. Men de skal ikke regne med, at det bliver nemt, alt kan nemlig ske i fodbold, især i futsal.

Favoritterne til at tage andenpladsen er nok IT-79 fra Nuuk. For de vandt bronze i udendørs GM i 2014 og er bymestre i futsal. Holdet har udviklet sig til at være et af Nuuks bedste hold. De kan med deres talenter og styrke konkurrere med B-67.

Den tredjeplads, der giver adgang til GM-turneringen, er åben for alle andre hold. Der er ingen tvivl om, at GSS, der står for arrangementet, vil gøre alt for at komme videre, ligesom de gjorde det sidste år. Og Kâgssagssuk kan, med deres hurtige kontraangreb, gør det svært mod enhver hold. Sidste år inkasserede Kâgssagssuk mange mål, men scorede til gengæld også mange mål selv. Nûk og Sineriak havde samme point som GSS sidste år, men gik ikke videre, da GSS havde vundet flere indbyrdes kampe. De to hold kan sagtens snuppe tredjepladsen.

Holdene fra Nuuk kender hinanden rigtig godt, og det kan derfor være små detaljer, der gør forskellen, hvilke hold der kvalificere sig. Der er altid nærkampe, når Nuuk-holdene mødes.

Kampene bliver spillet i Godthåbshallen i Nuuk.

Sermitsiaq.AG dækker kampene med billeder, resultater og historier dagen efter kampdagene.

Her er kampprogrammet:

Fredag:

  • NÛK - IT-79
  • KÂGS - SINER
  • GSS - B-67

Lørdag:

  • NÛK - KÂGS
  • IT-79 - GSS
  • SINER - B-67
  • NÛK - GSS
  • IT-79 - SINER
  • KÂGS - B-67

Søndag:

  • NÛK - SINER
  • IT-79 - B-67
  • KÂGS - GSS
  • NÛK - B-67
  • IT-79 - KÂGS
  • SINER - GSS
Powered by Labrador CMS