Rasmus Lyberth Band i hopla i Nordatlantisk Hus
Julen er jo som bekendt traditionernes tid, og en af de rigtige gode traditioner er den årlige julekoncert i Nordatlantisk Hus med Ramus Lyberth Band.
Koncerten har længe været udsolgt. Rasmus Lyberth har et stort og trofast publikum, hvor mange kommer år efter år. Når der er udsolgt til en koncert i Nordatlantisk Hus på havnen i Odense, er der omkring 200 mennesker, som har et par rigtig gode timer i selskab med Rasmus Lyberth og de dygtige musikere.
Koncert nummer 10
Det var tiende gang, at Rasmus Lyberth Band spillede en julekoncert i Nordatlantisk Hus. Traditionen med en Rasmus Lyberth koncert i Odense i forbindelse med julen går dog længere tilbage. Inden der var noget Nordatlantisk Hus, underholdt Rasmus Lyberth i den gamle og meget fine Graabrødre Klosterkirke i centrum af Odense.
Udvidet orkester
Som sædvanlig havde Rasmus Lyberth sit faste band med. Kristoffer Jul på keyboard, Alain Apaloo på guitar, Ayi Soloman på trommer, Ulrik Skytte på bas og Jane Clark på violin. I år var bandet udvidet med Mia Risager på trombone.
Som altid er det de store følelser, som kommer på spil, når Rasmus Lyberth er på scenen. Som Rasmus Lyberth har sagt mange gange igennem årene:
-Luk øjnene, så forstår I hvad jeg synger om, selv om I ikke forstår grønlandsk.
En fransk dame, som Sermitsiaq.AG helt tilfældigt kom til at tale med, sagde det på denne måde.
-Det er lidt mærkeligt, og jeg ved godt, at det nok ikke passer, men jeg synes, når Rasmus Lyberth synger, at det ligner mit sprog en hel del.
Verdensborger
Som altid underholdt Rasmus Lyberth mellem numrene. Nogle af sangene giver anledning til at kommentere den aktuelle politiske situation. For eksempel i forbindelse med en sang om klimaet med vanlig underdrivelse:
-For jorden har det jo ikke så godt.
Og om sin egen situation:
-Jeg er jo en verdensborger. Jeg er ligeglad med, hvor jeg bor, og hvor jeg kommer fra.
Og til alle os med kameraer en kærlig og venlig henstilling:
-Jo ældre jeg bliver, og jeg er jo 72, jo sværere har jeg det med, at jeg hele tiden bliver fotograferet.
Stort bifald
Selvfølgelig fik vi et ekstranummer, og selvfølgelig var der er stort bifald, da koncerten var slut. Publikum fik, hvad de kom efter.
Og rigtig mange af os kommer igen til næste år.