Gletchere
El Niño i 1940'erne kickstartede ustoppelig gletsjer-nedsmeltning
Tilbagetrækningen af Pine Island-gletsjeren på den vestantarktiske iskappe blev kickstartet af tilstrømningen af varmt stillehavsvand i 1940’erne
Pine Island-gletsjerens skæbne er et varsel om, hvad der kommer til at ske med de vestantarktiske gletsjere.
Den enorme gletsjer trækker sig hurtigere tilbage og tilføjer havet mere is end nogen anden gletsjer på Jorden. Det skriver Videnskab.dk.
Pine Island-gletsjerens tilbagetrækning er i flere studier blevet kaldt 'ustabil og irreversibel', men selvom gletsjeren bidrager betydeligt til det stigende havniveau, har forskerne ikke været i stand til præcist at fastslå, hvad det var, der kickstartede tilbagetrækningen, og hvornår den begyndte. Før nu.
- Pine Island-gletsjerens tilbagetrækning startede i midten af 1940'erne før satellitobservationerne. Tilbagetrækningen indtraf samtidigt med en kraftig opvarmningsfase, drevet af en El Niño-hændelse, forklarer hovedforfatter på et nyt studie, James Smith fra British Artarctic Survey til Videnskab.dk.
- Ændringerne, der blev startet i midten af 1940'erne, forsatte, og selv efter, at opvarmningsfasen sluttede, trækker gletsjeren sig fortsat tilbage. Det er en foruroligende tendens, at når disse hændelser indtræffer kan det sætte gang i en langvarig udvikling, der bare fortsætter, fortsætter han til Videnskab.dk.
El Niño-hændelser er en del af Jordens naturlige klimacyklus og betegner en periode med ualmindelig opvarmning af vandet langs den sydamerikanske vestkyst.
Det påvirker hav- og atmosfærestrømmene henover Stillehavet og har især konsekvenser for de omkringliggende landområder, men også stor betydning for resten af verden.
I starten af 1940’erne strømmede usædvanligt varmt vand ud i Amundsenhavet i det vestlige Antarktis og begyndte at smelte isen fra undersiden af Pine Island-gletsjeren.
Det satte gang i en betydelig udtynding og tilbagetrækning af isen, som ifølge det nye studie fortsat finder sted i dag.
Selv efter El Niño-hændelsen sluttede, forsatte afsmeltningen nemlig.
Matthias Forwick, leder af Instituttet for Geovidenskab ved Norges Arktiske Universitet (UiT) i Tromsø, er imponeret over resultaterne.
Han var ikke selv involveret i det nye studie, men har arbejdet med nogle af forskerne i forbindelse med tidligere studier om Pine Island-gletsjeren.
- Det er et rigtig godt studie. Det understreger, hvor vigtige de geologiske registreringer er for forståelsen af iskappens dynamik i den nylige fortid, udtaler Matthias Forwick til Videnskab.dk og fortsætter:
- Vi benytter et væld af forskellige teknikker i dag, for eksempel satellitdata og billeder, for at forstå gletsjerne. Forskerne har vist, at geologiske registreringer over korte tidsperioder også kan være anvendelige og effektive.
Resultaterne af det nye studie er publiceret i Science.