For dyrt at forarbejde mineraler i Grønland

Lempelser i Råstofloven er bestemt nødvendige for, at Grønland kan tiltrække selskaber til landet. Det mener direktør for Tanbreez, Greg Barnes, der har ventet syv år på en licens til minen på Killavaat Alannguat.

– Det er klart, at hvis kravet om forarbejdning i Grønland slækkes i en fremtidige råstoflov, så vil det hjælpe os og andre selskaber. Vi har hele tiden argumenteret for, at det økonomisk, socialt og miljømæssigt ikke er en god ide at forarbejde sjældne jordarter i Grønland, siger direktør i Tanbreez Greg Barnes til avisen Sermitsiaq.

IA’s Peter Olsen ønsker lempelser i Råstofloven, så selskaber ikke nødvendigvis skal forarbejde udvundne mineraler her i landet. Det forslag er der umiddelbart opbakning til fra naalakkersuisoq for råstoffer Erik Jensen, der i et svar til Peter Olsen giver udtryk for, at kravet om forarbejdningen i Grønland øger mineselskabernes omkostningsniveau og udgør et forsinkende led for dem, der gerne vil udvinde mineraler i Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I solbeskinnede Perth på den anden side af Jorden ser direktør for selskabet mineselskabet Tanbreez Greg Barnes frem til, at Råstofloven ændres til fordel for selskaberne.

- Uanset hvad, så bør en beslutning om, hvor man vil forarbejde sit materiale træffes af selskabet selv. Det er klart, at hvis kravet om forarbejdning i Grønland slækkes i en fremtidige råstoflov, så vil det hjælpe os og andre selskaber. Vi har hele tiden argumenteret for, at det økonomisk, socialt og miljømæssigt ikke er en god ide at forarbejde sjældne jordarter i Grønland. I Kina og muligvis også i USA og EU er der importafgifter på sjældne jordarter i koncentrat. Det betyder, at det udover at være dyrere og logistisk mere besværligt at forarbejde sjældne jordarter i Grønland, så mødes man også af en fordyrende afgift, der i nogle tilfælde kan udgøre 100 procent. Det er simpelthen ikke økonomisk rentabelt, siger Greg Barnes til avisen Sermitsiaq.

Opbakning mangler

I stedet bør Grønland fokusere på at udskibe malmen og lade andre lande om forarbejdningen.

– Som et lille land kan man ikke konkurrere mod importafgifterne. Men det er klart, at på den lange bane kan man sigte mod at bygge procesanlæg, når produktionen har været i gang i nogle år. Men det kræver, at man løbende træner og uddanner personale, og at der er opbakning fra både lokal- og centraladministrationen til for eksempel at udbygge infrastrukturen og sikre uddannelsesmuligheder lokalt, siger han.

Du kan læse mere om, hvad Greg Barnes mener om den manglende opbakning fra centraladministrationen gør ved Tanbreez’s kommende mineraludvinding ved Killavaat Alannguat i den seneste udgave af Sermitsiaq. Du kan få avisen gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS