Annonce
Moskusokser begrænser CO2-udslip
Jordens biologi i arktiske egne kan godt være med til at bremse udslippet af klimagassen CO2 i et hidtil ukendt omfang, viser et projekt fra Danmarks Miljøundersøgelser
Den globale opvarmning betyder, at en del af Jordens store permafrostområder i de arktiske egne smelter, og dermed frigives der en masse CO2 til luften, som hidtil har været lagret i jorden. Det forstærker den globale opvarmning, men ikke i det omfang man hidtil har troet.?For efterhånden som temperaturen i den nordøstgrønlandske tundra stiger, og vækstsæsonen er forlænget fra 47 til 63 dage, er der kommet mere knald på planterne, der bruger CO2 fra luften i deres fotosyntese.
Annonce
?- Det er nogle biologiske elementer, som man ikke helt har taget højde for hidtil. Holder vore målinger, så har det helt sikkert mærkbar betydning for klimamodellerne globalt set, siger professor Mads C. Forchhammer, DMUs Afdeling for Arktisk Miljø til Berlingske tidende.
Forbeholdet skyldes, at der kun er målt på CO2 og kun i et såkaldt tørområde.?
- Vore målinger viser, at CO2-optagelsen er vokset med mellem ti og 50 procent i forhold til for ti år siden, når man korrigerer for, at det er sommermålinger, hvor CO2-optaget er størst, siger Mads C. Forchhammer videre. ?Resultatet betyder faktisk, at der bindes mere CO2 i forbindelse med smeltningsprocessen, end der afgives til luften.?Det øgede planteliv giver samtidig mere føde til Nordøstgrønlands store planteæder, moskusoksen , der vokser i antal, og det sætter yderligere skub i bindingen af CO2.