Gammel fugemasse giver rynker i panden

En skole i Danmark totalsaneres for 10 millioner kroner. I Nuuk har man dumpet byggematerialer i havet. I Grønlands køleskab.

Foto: Polfoto

Fortidens synder eller mangel på viden omkring byggematerialer er godt i gang med at overhale miljøet indenom. I Danmark viser en rapport, at en tredjedel af den samlede boligmasse menes at indeholde det stærkt giftige PCB, som er en af verdens 10 farligste miljøgifte.

Det fortæller seniorforsker Lars Gunnarsen, der har været med til at udarbejde en rapport for miljøministeriet om de sundsmæssige vurderinger af PCB.

- Vi taler om, at der er mellem seks og 20 ton PCB i bygningerne. Derfor anbefaler vi, at der laves en større undersøgelse, hvor man får et bedre bud på, hvor meget der findes. I en af de bygninger, vi har undersøgt, anbefaler vi evakuering, siger Lars Gunnarsen.

Pcb blev forbudt i 1976 og blev før den tid brugt i fugemasse omkring vinduer i betonbyggeri, i lysarmaturer og i maling.

- Man må formode, at der i Grønland er en lige så stor procent PCB i det materiale, der brugt til at bygge med, som der er i Danmark.

Man har fjernet to betonblokke her i Nuuk og dumpet det i havet...

- Har man dumpet det i havet?... Et er, at det er et sundhedsproblem for de mennesker, der bruger bygningerne. Men et andet er, man bør været særlig obs på problemet, fordi PCB ophobes i fødekæden. Jeg går ud fra, at nogle små fisk spises af nogle større, som spises af nogle sæler..., siger Lars Gunnarsen, der fortæller, at PCB-holdigt materiale skal på Kommunekemi for at blive brændt i store ovne.

Læs mere i Sermitsiaq...

Powered by Labrador CMS