Rubin-mine har ryggen mod muren

Greenland Rubys likviditet er udfordret og dybt afhængig af tilførsel af kapital fra moderselskabet. Det fremgår af selskabets årsrapport, der udkom i maj. Der er hårdt brug for at få øget salgsindtægterne, hvis selskabet skal kunne fortsætte driften af minen.

Greenland Ruby, der ejer og driver rubinminen ved Aapaluttoq, har endnu ikke realiseret et større salg af rubiner, og selskabets etablering af minen og driften er indtil videre finansieret via lån fra Greenland Rubys danske moderselskab samt søsterselskaberne LNS Greenland og Rana Gruber.

Det fremfår af Greenland Rubys årsrapport, som udkom i maj 2020. Ifølge rapporten var første halvår af 2019 præget af dårligere produktion end planlagt.

Der blev hverken produceret det ønskede volumen eller den ønskede kvalitet på råvarekoncentratet i forhold til selskabets målsætning om værdiskabning.

Som følge heraf blev den endelige værdi af det producerede materiale ikke tilstrækkelig høj til at forsvare alle de påløbne produktionsomkostninger, og selskabet har derfor udgiftsført løbende driftsomkostninger svarende til 55 millioner kroner, som normalt skulle være aktiveret på lagerværdien af produktionen.

Læs mere i avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen her:

Powered by Labrador CMS