Skip to main content

Kampen for vand i Qaanaaq

En elv forsyner byen Qaanaaq med drikkevand og fylder vandlageret. Men når elven er frosset til og lageret tomt, er der fortsat fire måneder, til elven atter risler

Qaanaaq er et af de steder, hvor det kan være en voldsom udfordring at opretholde forsyningen af vand og elektricitet året rundt.

Vandforsyningen i Qaanaaq må otte måneder om året tænkes kreativt, og en dansk forsker arbejder på at løse problemet, skriver Videnskab.dk.

Læs på Videnskab.dk: I Qaanaaq har de kun vand fire måneder om året

En forsker vil finde vand
Mens langt det meste af forskningen i Grønland fokuserer på klimaforandringer eller ressourceudvinding, arbejder Kåre Hendriksen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med mere jordnær og umiddelbar praktisk anvendelig forskning.

Den særlige udfordring har fået ham til at studere byen, og hans konklusion er ikke til at tage fejl af:

- I Qaanaaq står indbyggerne og samfundet med nogle helt klare ingeniørmæssige udfordringer i relation til bl.a. strøm, vand og affaldssortering.

Læs mere på Videnskab.dk: 'Den blødende gletsjer' er en del af underjordisk vandsystem

Kåre Hendriksen er lektor ved Center for Arktisk Teknologi på DTU, og gennem 20 år har han beskæftiget sig med udfordringer og bud på løsninger i grønlandske byer. Han har netop sammen med Birgitte Hoffmann fra Aalborg Universitet udgivet rapporten »Qaanaaq Distrikt – infrastruktur og erhvervsgrundlag«, der identificerer nogle af de største udfordringer og præsenterer potentielle løsningsforslag.

Udover udfordringen med at skaffe drikkevand ser rapporten også på en række andre udfordringer for de nordlige bopladser i Qaanaaq-distriktet. 

Vinteren er en udfordring
Mens vinterens komme i Danmark betyder forsinkede busser og flere buler i bilerne, medfører det kolde vejr nogle – i al beskedenhed – mere alvorlige udfordringer for Rigsfællesskabets nordligste beboere.

Her er adgangen til drikkevand ikke nogen selvfølge, og den nuværende løsning på udfordringen er enormt dyr og ikke helt ufarlig, fortæller Videnskab.dk.

Qaanaaq er en by med omkring 640 indbyggere, der ligger på en stenet skråning med permafrost. I fire måneder over sommeren anvendes vand fra en elv til drikkevandsforsyningen.

Samtidig fyldes to store vandtanke, der sikrer indbyggerne drikkevand i yderligere fire måneder.

Dermed står byen med en alvorlig udfordring fire måneder om året.

At lave havis til drikkevand
For nuværende er løsningen på vandmanglen at sende en tung dumper og gummiged ud på havisen for at samle isfjelde op og køre dem ind til land.

Turen ud på isen i de tunge entreprenørmaskiner er ikke helt ufarlig. Særligt i overgangen fra vinter til forår, hvor havisen bliver tyndere og er undermineret af strøm, er det risikofyldt at køre ud på den for at skaffe vand.

Men på nuværende tidspunkt er der ingen vej udenom.

Når isen er bragt sikkert i land, hældes den i et stort smelteværk, hvor isfjeldene smeltes til drikkevand, der sendes ud i distributionsnettet.

Det er en bekostelig metode.

I de fire vintermåneder, hvor drikkevandet produceres på denne måde, har vandet en produktionspris på mere end 600 kr. pr. kubikmeter. Det er Grønlands dyreste vand. Til sammenligning kostede en kubikmeter vand for de københavnske forbrugere 37,49 kr. i 2015.

Fandt en død hund i smelteværket
For at undgå at skulle køre ud på havisen og hente isfjelde i den allerfarligste periode, opbygges et lager af is på stranden, som kan bruges, når havisen er blevet for tynd til de tunge maskiner.

Opmagasineringen på stranden er dog ikke helt uproblematisk.

For et par år siden fandt man en død hund i smelteværket, fortæller Kåre Hendriksen. Hvordan den var havnet der, vides ikke med sikkerhed, men den var næppe havnet der, hvis isfjeldene var kørt direkte fra havet til smelteværket.

Sikkert er det dog, at en død hund ikke gavner vandkvaliteten.

Læs mere på Videnskab.dk: Kampen mod vandmangel sættes i gang

Samtidig er størstedelen af byen ikke kloakeret, og toiletaffald deponeres i plastikposer på stranden, som hunde og fugle går i.

Det medfører, at der løber forurenet vand forbi de opmagasinerede isfjelde, der senere skal løbe som drikkevand i byens vandhaner. Det gør heller ikke noget godt for drikkevandet.

Når der er mest brug for vand, er lageret tømt
Som om det dyre vand og forureningskilderne ikke er udfordringer nok, falder perioden for de tomme vandlagrer sammen med det største vandbehov.

I Qaanaaq er der et spirende fiskeri efter hellefisk. Desværre er sæsonerne sådan indrettet, at fangsten hovedsageligt bringes i land i den periode, hvor der skal smeltes isfjelde for at skaffe rent ferskvand.

Derfor skal samtlige fisk renses og lagres i den periode, hvor vandet er allerdyrest.

For nuværende fryses fiskene derfor hele, og sendes væk. Derved går byen glip af den vigtige beskæftigelse en yderligere forarbejdning af fiskene ville medføre.

Oven i det er fiskerierhvervet udfordret af, at der på grund af is på havet kun kommer to skibe om året. Det betyder, at når fiskeriet for alvor begynder i marts, er der fire til fem måneder til, at man første gang kan sende de fangede fisk af sted.

Det kræver en stor lagerkapacitet, hvor fisken skal opbevares ved 28 minusgrader. Det kræver strøm, som er dyrt at producere i byen.

Qaanaaq er dermed udfordret af, at den bedste indtægtskilde, fiskeriet, reelt ikke giver penge grundet manglende vand og mulighed for at transportere fangsten ud af byen.

Læs mere på Videnskab.dk: Vandmangel påvirker mere end halvdelen af Jordens befolkning

Qaanaaq har det bedste vand
Selvom udfordringerne kan virke uoverstigelige for os danskere, der er vant til ubegrænset adgang til drikkevand året rundt, er det ikke noget, der for alvor bekymrer de lokale.

- Jeg elsker at bo i Qaanaaq. Her er den bedste natur, god udsigt og dejlig frisk luft, fortæller Dan D. Normann, der er ledende skoleinspektør i Qaanaaq. 

På trods af, at udfordringerne med at skaffe vand er et af de bærende elementer i Kåre Hendriksens forskning i byen, er Dan. D. Normanns syn på vandet indledningsvist ubetinget positivt.

- Qaanaaq har det bedste vand, man kan få. Der findes ikke noget bedre, siger han.

Selvom vandforsyningen er afhængig af vind og vejr, når der skal hentes isfjelde på havet, frygter skoleinspektøren ikke at løbe tør for vand:

- Jeg har oplevet at løbe tør for vand i min barndom, men det er ikke noget, jeg frygter. Vi henter selv vand, hvis vi mangler det, fortæller han og understreger, at dem, der normalt henter isfjelde på det frosne hav, har stor erfaring:

- Dem, der arbejder på smelteværket, har mange års erfaring, så der sker aldrig ulykker.

Dan D. Normann frygter altså hverken vandmangel eller ulykker med de store entreprenørmaskiner på havisen, men han glæder sig alligevel til en mere permanent løsning i fremtiden:

- For byen vil det selvfølgelig være bedre med en sikker vandforsyning. Vi glæder os til, at Kåre (Hendriksen, red.) får afprøvet sine forskellige forslag.

Læs mere om, hvorfor klimaet tvinger Qaanaaq til at finde en løsning, på Videnskab.dk.

I Qaanaaq har de kun vand fire måneder om året

Andre artikler på Videnskab.dk:
Romerriget levede videre i islam
Hvorfor får jeg blodsmag i munden, når jeg træner hårdt?
Jordens undergang: De tre største trusler

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER