Grønlands vigtigste valg
Mange af de nuværende kandidater var ikke født, da Grønlandshistoriens mest skelsættende valg fandt sted. Og allerede dengang kastede uranbjergene store skygger i Grønland.
Lad os tage på en rejse 50 år tilbage i tid. Til april 1971. Dengang boede der 39.000 mennesker i Grønland, og også dengang kørte den politiske debat på, om landet skulle fortsætte den nære integration med Danmark.
Eller indlede løsrivelsesprocessen, skriver avisen AG.
For 50 år siden var drømmen om selvstændighed også knyttet til råstofferne. De skulle finansiere fremtiden. Og olie og uran var i centrum for de gyldne drømme om store indtægter til landskassen.
Uran og thoriummalm
I 1970 var der udkommet en Kvanefjelds-rapport, udarbejdet af danske eksperter på Risø. Rapporten anslog – på baggrund af 43 boreprøver ned til 500 meters dybde – at der var en forekomst på mindst 4.000 ton uran og thoriummalm i fjeldet.
Efterforskningen blev gennemført med et diamantbor og mens det pågik, kunne de sagkyndige fra atomforsøgsanlægget via et særligt apparat foretage en grov analyse, som blev nedfældet på en registreringsstrimmel.
– De rigeste forekomster er tæt på overfladen. Vi venter nu på, at en eller anden interesseret vil tage udvindingen op i industriel målestok, udtalte civilingeniør Emil Sørensen til AG.
Og – som bekendt – ventes der i dag (50 år senere) stadig på den »industrielle udvinding«.
Kvanefjeldet var i øvrigt ikke det eneste uran-potentiale, som blev undersøgt på det tidspunkt. På samme tid blev der også sendt to fly, 3 helikoptere og 45 mand ind på uransøgningen ved Mestersvig på østkysten. Radioaktiviteten skulle blandt måles fra luften ved hjælp af nye instrumenter udviklet på Risø.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her: