Brandstifter idømt behandlingsdom uden længstetid

En mand i midten af tyverne ved Kujalleq Kredsret blev i går, idømt en behandlingsdom i Danmark for blandt andet brandstiftelse og i den forbindelse fareforvoldelse samt forsøg på manddrab.

Manden havde natten til den 24. december 2017 påsat brand flere steder i Blok K og J i Qaqortoq. Det oplyser politiet i Kujataa i en pressemeddelelse.

Skyldig i ti forhold

- Manden, der har været tilbageholdt siden juleaften 2017, hvoraf størstedelen er foregået i surrogat på psykiatrisk hospital i Danmark, blev ved retten i Kujalleq den 22. november 2018 fundet skyldig i 10 af de i alt 13 forhold, som anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, skirver politiet i Kujtaa.

Heriblandt fandt Retten i Kujalleq manden skyldig i narkohæleri, tyveri, flere forhold af brandstiftelse, forsøg på manddrab ved brandstiftelse samt flere tilfælde af krænkelse af offentlig myndighed.

Uden længstetid

Manden blev idømt en behandlingsdom i Danmark uden længstetid efter anklagemyndighedens påstand.

Manden, der straks ankede dele af dommen til Grønlands Landsret, er fortsat tilbageholdt under ankesagens behandling.

Powered by Labrador CMS