»Fangerne bliver glemt«

Dyrene i Qaanaaq-området bliver flere og flere, men kvoten rykker sig ikke. Det er ikke sundt for økosystemet, lyder det fra en af fangerne, Aleqatsiaq Peary.

Der er ikke kød nok til alle hunde i Qaanaaq, efter hvalroskvoten er blevet til, så nogle hunde må aflives, efter endt sæson. Arkivfoto.

- Vi bliver glemt heroppe.

Fangerne i Qaanaaq har i årevis forsøgt at blive hørt af systemet om kvoterne på områdets store dyr som for eksempel narhvaler, isbjørne og hvalrosser. Men heldet har endnu ikke været med dem.

- Der har endnu ikke været nogle, der gjorde noget, der er ikke nogle, der hører efter.

Det siger 39-årige Aleqatsiaq Peary på vegne af fangersamfundet i Qaanaaq til avisen AG.

Han er en del af National Geographics nye dokumentar om de klimaforandringer, der gør en barsk verden, endnu hårdere at leve i.

Han fortæller, at der skulle være en femårig prøveperiode på kvotesystemet i Qaanaaq, da det blev oprettet i begyndelsen af 00-erne.

- De fem år er ikke gået endnu, siger han.

Aleqatsiaq ernærede sig også førhen som fisker og fanger, men på grund af Parkinsons syge, har han måttet opgive erhvervet. Ikke helt, for han kan stadig hjælpe til ved for eksempel narhvalsfangster og så fisker han også stadig, hvilket kun er muligt om vinteren.

Nu, hvor han er blevet et kendt ansigt, bruger han muligheden til at råbe op på fangernes vegne – med accept fra byens ældre.

I Qaanaaq er man bange for, at dyrelivet kan kollapse af sult, sygdom eller noget helt tredje. Der er nemlig rigtig mange af de store dyr, og med de nuværende kvoter får dyrene lov til at blive alt for mange.

- Før kvotesystemet havde vi muslinger – narhvalernes foretrukne føde – på størrelse med en pegefinger. I dag er de nok på størrelse med en fingernegl, siger Aleqatsiaq Peary. Kvotesystemet trådte i kraft omkring årtusindeskiftet, så vidt han husker.

Før kvoter blev hundene fodret med rigeligt hvalroskød. Efter kvoterne indførtes blev det svært for fangerne at fodre alle hunde, så om foråret måtte der aflives nogle hunde, selvom de er fangernes vigtigste redskab, som han siger, for de går ikke i stykker, som europæiske transportmidler kan gøre i den ekstreme kulde nordpå.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS