Kræver svar efter dom

Efter Jens Napãtôk’'s dom stiller Demokraterne spørgsmål til landstyreformanden, om han vil indlede en undersøgelse af, om hvilke landsstyremedlemmer der i hans embedsperiode, har overtrådt loven ved at bespise familien, og om det skal have konsekvenser.

Efter Jens Napãtôk’'s dom kræver Demokraten Jens B. Frederiksen svar på, om landstyreformand Hans Enoksen vil kræve yderlige undersøgelser af, om hvilke landstyremedlemmer der har bespist familien.

– Nu hvor tidligere landsstyremedlem, Jens Napãtôk’ er kendt skyldig, vil der blive indledt en undersøgelse af, hvilke landsstyremedlemmer der i landsstyreformandens embedsperiode, har overtrådt loven ved at bespise kone og børn, nu da landsstyreformanden under ed tilkendegiver, at det har været en normal fremgangsmåde for Landsstyret, spørger Jens B. Frederiksen landstyret i et brev sendt efter domafsigelsen.

Udover, spørger Demokraterne om der vil være konsekvenser for andre landstyremedlemmer der har brugt repræsentationskontoen til familiemiddage.

– Vil landsstyreformanden foretage politianmeldelser, hvis det i forbindelse med en sådan undersøgelse viser sig, at Landsstyreformanden har ret i sin antagelse om, at bespisning af kone og børn på landskassens regning er normal procedure, og at flere landsstyremedlemmer har gjort sig skyldig heri, spørger Jens B. Frederiksen i et brev til landstyreformand Hans Enoksen.

Powered by Labrador CMS