Halvanden million kroner til sportsfolk

Samarbejdsaftale mellem Grønlands Idræts-Forbund og Air Greenland er ifølge flyselskabet over 1,5 mio.kr. værd.

Karl-Peter Kristensen fra ASP har fremvist fortrinlige resultater ved internationale stævner i december og bliver givetvis blandt de atleter, der kan nyde godt af flyordningen. Privatfoto

GIF og Air Greenland indgik i går en samarbejdsaftale.

- Det er glædeligt, at det grønlandske flyselskab støtter op om sporten og giver bedre muligheder for, at sportsfolk kan flytte sig mellem byer og lande. Det kommer både breddeidrætten og eliten til gode, siger Generalsekretær Claus Nielsen fra GIF i en pressemeddelelse.

- Det betyder uendeligt meget for GIF, at vi har denne opbakning fra Air Greenland. Det er trods alt hele otte sportsforbund med 12.000 aktive medlemmer, der får glæde af dette, siger næstformand Finn Meinel fra GIF.

- Værdien af denne aftale er på kr. 1.600.000, som det er op til GIF at formidle mellem de mange forbund, siger Kommerciel Direktør Udo Glashoff fra Air Greenland.

- For os er det vigtigt at vise, at vi i Air Greenland støtter op om befolkningen og alle menneskers glæde ved sport.

Powered by Labrador CMS