Siumuts landsmøde

D: Har Naalakkersuisut lavet fordækt borgermøde?

Demokraternes formand Anda Uldum ønsker klarhed omkring rejseudgifter ved Siumuts landsmøde

Demokraternes Anda Uldum vil sikre sig, at landskassen ikke har betalt ophold og rejse for nogle deltagere Siumuts landsmøde

Formanden for Demokraterne Anda Uldum spørger nu Naaakkersuisut, om landskassen har dækket nogle af udgifterne ved Siumuts landsmøde i Maniitsoq. Flere medlemmer af Naalakkersuisut fra Siumut holdt borgermøde i Maniitsoq i de dage, Siumut holdt landsmøde. Der er noget galt i Anda Uldums optik.

Siumuts medlemmer af Naalakkersuisut deltog i Siumuts landsmøde i Maniitsoq. Anda Uldum mener, at tidspunktet for afholdelsen for landsmødet og borgermødet kan have et formål.

- Det er i Demokraternes optik forkert, hvis borgermødet primært er arrangeret med det formål, at Naalakkersuisut har betalt for transport og ophold med videre til medlemmer af Siumut, der alligevel skulle til Maniitsoq for at deltage i Siumuts landsmøde. På den baggrund ønsker jeg at få bekræftet, at Naalakkersuisut ikke afholder omkostninger af noget art for de medlemmer, der deltager i Siumuts landsmøde, skriver Anda Uldum i et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS