Oliebereskab klar i Qeqertarsuaq

Myndighederne er klar, hvis der slipper olie ud fra Disko II, oplyser direktoratet for Miljø og Natur.

Et olieudslip kan få alvorlige konsekvenser for miljøet.

Skibet gik på grund eller stødte på et skær tidligt onsdag morgen og har slagside. Kæntrer Disko II er der risiko for olieudslip.

– Der findes udstyr i Qeqertarsuaq, for eksempel flydespærringer. Og bliver det aktuelt, rykker det lokale brandvæsen ud, oplyser afdelingschef Tina Kreutzmann Petersen fra Miljøafdelingen i direktoratet. I så fald bliver det direktoratet, der beordrer brandvæsenet i aktion.

De grønlandske myndigheder har ansvaret, hvis ulykken sker inden for Grønlands tresømilegrænse. Sker ulykken længere væk, har de danske myndigheder – det vil i praksis sige Grønlands Kommando – ansvaret for oprydningsarbejdet.

Powered by Labrador CMS