Nu bliver det svært for GOG

GOG-Svendborg med Jakob Larsen på holdet slog Cejle fra Slovenien i Championsleague.

GOG-Svendborg takker publikum efter kampen mod Celje søndag den 24. februar. Jakob Larsen (nr. 8) scorede et mål i kampen.

GOG-Svendborgs sejr var ikke sikker før sidste dommerfløjt i håndboldens Champions League. GOG-Svendborg vandt mecd 34-33 over Celje fra Slovenien i en kamp, hvor der var masser af intensitet i begge halvlege.

Jakob Larsen scorede et enkelt mål på kontra, men blev brugt mest i forsvaret under hele kampen. Han måtte dog forlade banen i kampens hektiske afslutning, da han fik en to minutters udvisning. Men hans holdkammerater holdt skansen og vandt dermed kampen.

Men selvom GOG-Svendborg nu har vundet over FC Barcelona og Celje på hjemmebane, så er pladsen semifinalen langt fra sikret.

– Det bliver svært og tæt på umuligt. Men vi må bruge de næste dage på at sige til os selv, at vi er blandt Europas bedste hold. For det er vi altså. Det har de tre første kampe vist, sagde Svan Hansen til JP.dk.

GOG-Svendborg har som nævnt slået FC Barcelona på hjemmebane. De tabte til Pick Szeged fra Ungarn på udebane i den anden kamp og har nu vundet over Celje fra Slovenien.

Powered by Labrador CMS