Mystik: AG pist forsvundet

Printudgaven af ugens udgave af den landsdækkende avis AG lader vente på sig.

Chefredaktør og direktør i mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian Schultz-Lorentzen: - Meget usædvanligt.

Mystikken har bredt sig i mediehuset Sermitsiaq.AG.

På trods af en intens efterforskning, har det ikke været muligt at opklare, hvad der er blevet af printudgaven af ugens AG. Avisen skulle have været i butikkerne onsdag, men er ikke nået frem.

Mens Air Greenland med lys og lygte leder efter den forsvundne palle med aviser, er avisen dog tilgænglig som e-avis.

- Det er meget usædvanligt, og vi beklager naturligvis overfor vores mange abonnenter. Vi gør alt for, at avisen snarest kommer frem, siger Christian Schultz-Lorentzen, chefredaktør for AG og direktør i mediehuset Sermitsiaq.AG.

Få adgang til e-avisen af AG via linket herunder:

Powered by Labrador CMS