Skip to main content

Flertal for Grønland som én valgkreds

Naaja Nathanielsen vil have analyseret fordele og ulemper ved valgsystemet

Et flertal, bestående af Siumut og Demokraterne, støtter det nuværende valgsystem, hvor Grønland ved landstingsvalgene er en fælles valgkreds, men et mindretal, bestående af Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat vil tilbage til de gamle valgkredse.

Atassut er i syv sind:
Der kan våde siges fordele og ulemper ved begge valgsystemer.

Det er Inuit Ataqatgiits Naaja Nathanielsen, som vil have naalakkersuisut til at udarbejde en redegørelse om valgsystemets betydning for det repræsentative demokrati; især i lyset af overgangen fra otte valgkredse til en enkelt valgkreds i 1999.

– Det er vigtigt, at alle borgere oplever, at de har mulighed for at påvirke samfundets udvikling, og det er især vigtigt i en tid, hvor kommunerne er blevet større, og hvor en række store samfundsreformer er sat i gang, siger Naaja Nathanielsen.

Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 blev Grønland inddelt i otte valgkredse: Sydgrønland (4 mandater), Midtgrønland (5 mandater), Nordgrønland (4 mandater) og de fem enkeltkredse Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. De to partier Siumut og Atassut blev næsten lige store, men mandatfordelingen i landstingssalen blev 13-8, fordi Siumut vandt alle fem yderdistrikter, hvor især mandaterne fra Qaanaaq og Ittoqqortoormiit ikke kostede særlig mange stemmer. I 1998 blev hele Grønland slået sammen i en enkelt valgkreds, og det nye system blev afprøvet første gang ved landstingsvalget 16. februar 1999.

– Valgsystemet med Grønland som en samlet valgkreds i orden, for Inatsisartuts medlemmer har pligt til at varetage hele landets interesser, siger Siumuts Kristian Jeremiassen.

Siumut mener, at en vælger i Uummannaq-fjorden skal have mulighed for at vælge en kandidat fra Qasigiannguit eller Østgrønland. Alle skal have lige mulighed og lige meget at skulle have sagt, og Siumut vil ikke binde for eksempel vælgere fra Ittoqqortoormiit om at skulle stemme på en fra Ittoqqortoormiit.

– Ved at opretholde det nuværende valgsystem minder vi de folkevalgte landspolitikere om, at de ikke er landsdelsrepræsentanter, men repræsenterer hele Grønland, siger demokraternes Niels Thomsen.

En tilbagevenden til flerkredssystemet vil ifølge Demokratrene være en fravigelse af princippet om, at hver stemme tæller lige meget. Partiet kaldet det direkte udemokratisk, at en stemme fra en vælger i Qaanaaq eller Nanortalik skal tælle dobbelt eller mere end en stemme fra en vælger fra en større by.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER