Storm knækkede julestemning

Gudstjeneste blev aflyst på grund af kraftig storm. Den brækkede kirkens flagstang og blæste skuret væk og tvang kirkegængere hjemme i Tasiusaq

- Selv om stormen gav problemer for gudstjenesten i morges, holder vi humøret højt og tager oplevelsen med et skævt smil, siger Thomas Svendsen, der er kateket i Tasiusaq. Foto: Privat

Den planlagde gudstjeneste juledag blev i aflyst i bygden Tasiusaq, der ligger nord for Upernavik og tvang dermed mange indbyggere indendørs – til stor ærgelse for de mange juleglade sjæle.

Stormen var så kraftig, at bygdens kateket, Thomas Svendsen, valgte at aflyse gudstjenesten, da der var fare for, at folk kunne komme til skade på vej til kirken.

Han valgte dog selv at besigtige kirken og fandt til sin ærgelse, at den ene af kirkens flagstænger, den ved kirkegården, var knækket, mens kirkeskuret var blæst væk.

- Vi havde selvfølgelig glædet os meget til gudstjenesten i dag, men det var simpelthen umuligt at samles om det ellers meget velholdte samlingspunkt i bygden, siger Thomas Svendsen til Sermitsiaq.AG.

Han har dog planer om at gennemføre gudstjeneste senere i dag.

Powered by Labrador CMS