FRA FANGERE TIL FARMERE?

Temperaturstigninger i Sydgrønland muliggør en stadig større landbrugsproduktion. Men der er lang vej, til grønlandske landbrugsvarer kan konkurrere i pris med importerede fødevarer. Til gengæld er de med til at skabe en ny stolthed og identitet for grønlændere.

De globale klimaforandringer fører til temperaturstigninger i Sydgrønland. Det øger mulighederne for landbrugsproduktion og der produceres i dag køer, får, kartofler, salat og blomster. Flere steder tager landmændene de stenfrie marker i brug som sidst har været dyrket af vikingerne i varmeperioden for 1000 år siden. Men produktionen er ikke rentabel, den offentlige støtte er betydelig, produktionen udgør kun 2 pct. af hjemmemarkedets behov og kvaliteten er varierende.

Mad udgør en vigtig del af grønlandsk selvforståelse. Den grønlandske kost har i mere end 100 år bestået af kalaalimernit – de traditionelle grønlandske fødevarer som sæl, hval, fisk og fugle - kombineret med importerede fødevarer. I dag er landbruget i fuld gang med at udvide begrebet grønlandske fødevarer og dermed også grønlændernes madkultur og selvforståelse.

Der findes omkring 50 landbrug i Sydgrønland i dag. Der er endnu lang vej til selvforsyning, men med en strategisk indsats med afsæt i landets behov og en politisk vilje til at skabe de rette betingelser for landbruget, vil det være muligt at skabe et marked for grønlandske fødevarer af høj kvalitet - både hverdagsprodukter til hjemmemarkedet og gourmetspecialiteter egnet til eksport. Et levedygtigt landbrug vil styrke den stolthed og frihed, som måske er den største gevinst ved produktionen af egne fødevarer.