Nipisannut akigititassat isumaqatigiinngissutaasut: Alisarneq suli matoqqavoq

Royal Greenland melder klar til at aftage stenbiderrogn på deres indhandlingssteder til en kilopris på 22 kroner. Det er syv kroner mere end prisen, da sidste års sæson sluttede.

Men KNAPK, som normalt melder ind til Selvstyret, når aftalerne er på plads, mener, at Royal Greenland mangler respekt for organisationen og ikke har fremsendt oplæg til prisforhandling.

- Vi har på baggrund af sidste uges omtale rettet henvendelse til Royal Green for at forhandle videre om prisen, men der er ikke blevet reageret på vores henvendelse selvom Royal Greenland sagde, de var klar til forhandling, siger formand for KNAPK Nikkulaat Jeremiassen til Sermitsiaq.AG.

- Jeg finder det uheldigt og beskæmmende at Royal Greenland ikke har respekt for KNAPK, i disse forhandlinger, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Royal Greenland er klar til at indhandle

Royal Greenland mener dog, situationen er en anden og påpeger, at det er KNAPK, som ikke overholder den forhandlingsaftale, der er indgået for området i 2014.

- Vi har en forhandlingsaftale, som vi har brugt i mange år med fin succes om at nå til enighed. Den er ikke blevet overholdt af KNAPK i år, siger koncern Kommunikationschef hos Royal Greenland, Masaana Egede.

Royal Greenland har meldt ud, at de kan betale en pris på 22 kroner kiloet, når indhandlingen starter, og hvor meget af den samlede TAC på 1400 tons, de regner med at aftage.

- Det vigtige her er, at vi står klar til at indhandle rogn på alle vores indhandlingssteder til en pris på 22 kroner pr kilo. Vi har meldt ud, hvor meget vi ønsker at indhandle i år, så vi håber at en af organisationerne snart giver grønt lys, siger Masaana Egede.

Andre organisationer kan komme på banen

Nipisanniarneq pillugu nalunaarut

§ 8. Najukkani tunitsiviit aalisartullu kattuffiisa sinniisuisa ilanngussaq 1 naapertorlugu aqutsiveqarfinni ataasiakkaani inuussutissarsiutigalugu arnarlunnik nipisanniarnermi piffissaq aalisarfissaq qaqugu aallartinneqassanersoq isumaqatigiissutigisassavaat.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu piffissat aalisarfiusussat isumaqatigiissutigineqartut nipisanniarnerup aqutsiveqarfimmi pineqartumi aallartinnginnerani kingusinnerpaamik sapaatip akunnera sioqqullugu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut nalunaarutigissavaat.

Nipisanniarnerup aqunneqarnera pillugu Nalunaarut naapertorlugu, tunitsivinnit aalisarnermilu kattuffinnit sinniisuutitat aalisarnerup qaqugu aallartinneqarnissaa aalajangertussaavaat. KNAPK-li aalajangernissamut suli piareersimanngilaq. Kattuffiit allat aalisarnerup aallartiffissaa aalajangersinnaavaat, KNAPK-li ileqquusoq malillugu aalajangiisaraluarpoq.

KNAPK-mit piumasarineqarsimavoq, akigititassat isumaqatiginninniutigineqarnerisa saniatigut, Royal Greenlandi suannik annertunerujussuarnik pisiaqassasoq, tassa TAC-p tamarmiusup pisarineqarnissaa qulakkeerniarlugu siunniunneqarsimasumut taarsiullugu.

Tamanna pissappat aappaagu TAC annikinneerarsuanngorsinnaavoq, tamannalu KNAPK-mit pinngitsoortinniarneqarpoq.

Neqeroorutit piumaneqarnerallu akigititassanut aalajangiisartut

Masaana Egedelli erseqqissaassutigaa, akigititassat sukkut tamaana isumaqatiginninniutigineqarsinnaanngitsut.

- Nipisaat qanoq akeqartinneqarnissaannut neqeroorutit piumaneqarnerllu apeqqutaapput. Akigititavut qaffasippallaarpata suannik tunisaqarsinnaassanngilagut, taamalu uninngasuusivigut ulikkaassallutik. Tamatumalu malitsigisaanik aappaagu suli annikinnerusunik pisiaqartariaqassalluta, taanna oqarpoq, nangillunilu:

- Akigitinniakkavut pillugut unneqqarissuusariaqarpugut, taamaaliunngikkuttami ukiuni aggersuni aalisarnissaq ajoqusissavarput.

Islandimi ukiualuit matuma siornatigut MSC-tigut iluarsiiffigineqartoqanngikkallarmat nipisaat kiilumut 40 koruunit sinnerlugit akeqartinneqarsimapput. Islandimilu ullumikkut suaat MSC-mik meqqilertinneqarsimagamik piumaneqarluartuupput, taamalu appasinnerusunik akeqartitsillutik.