I samfundsmæssig sammenhæng er der i det seneste årtier jævnligt opstået bobler: IT-bobler, boligbobler og  finansbobler. Fælles for disse bobler er, at de grundlægges på fantasifulde udlægninger af virkeligheden og at de ikke efterlader varige positive aftryk for eftertiden. Ofte efterlader de snarere langvarige negative eftervirkninger som samfundene må søge at reparere på i årevis.

Demokraternes undervisningsansvarlige Moster Skrap var en væsentlig grund til SAD-koalitionens sammenbrud i forrige uge.

Shitstorm
Efter at den moralsk selvophøjede naalakkersuisoq for undervisning havde gerådet sig ud i en veritabel shitstorm i forgangne uge, måtte formand Kim Kielsen indse det uholdbare i en fortsættelse. Og det var som sædvanligt helt selvforskyldt.

Regeringens nyeste påfund ved naalakkersuisoq Nivi Olsen indenfor undervisningssektoren er, at det engelske sprog skal gøres til første fremmedsprog og dansk reduceres til andet fremmedsprog.

Argumentet er, at engelsk er langt mere udbredt i verden og at grønlændere derfor bedre vil kunne skabe en selvstændig tilværelse uden den forhadte tidligere kolonimagt.

De seneste dage har tilføjet nye dramatiske dimensioner til den hjemlige politiske verdens mere besynderlige historie. Disse såkaldte breaking news kredser omkring den stærkt hypede Aleqa Hammond og hendes omgang med offentlige midler.

'Sometihing rotten in the state of Greenland' er et tilnærmet klassisk citat af Hamlet som i sin originalversion skulle gå på, at Hamlets mentale forfatning er i opløsning. 

Dette kan man endnu engang roligt sige om Grønlands politiske tilstand.

Kontrakter
I nummer otte af avisen Sermitsiaq kan man læse, at den Selvstyreejede og økonomisk dominerende hjemlige fiskerikoncern Royal Greenland ikke opfylder noget så simpelt som ansættelseskontrakter for alle deres ansatte.

Den netop indgåede uranaftale mellem Grønland og Danmark er efter undertegnedes opfattelse et meget sobert og realistisk resultat af faktiske omstændigheder. Men i grønlandsk politisk kontekst er det i det mindste noget af et antiklimaks som især forcerede selvstændighedsfantaster må ærgre sig ind i helvede over – så at sige.Ifølge Selvstyreloven – og efterfølgende hjemtagelse – har Grønland ejendomsretten til undergrundens resurser og deraf følgende administration af samme mens den danske stat har den politiske overhøjhed over blandt andet sikkerhedspolitikken.

Dansen om guldkalven burde i dagens grønlandske aktuelle situation rettelig kaldes ”Dansen om guldfisken”. Og fisken er i den forbindelse hellefisken.

I Sermitsiaq ni,,er 37 plæderer formanden for Forsoningskommissionen, Jens Heinrich, for relevansen af samme kommission med argumenter som mildest talt er akademisk dubiøse og man ikke kan udelukke at de mest funderes i formandens trang til politiseren såvel som betydningsfulde rolle som kommissionsformand. At selvforsvaret er et oratorisk floskelværk og akademiseret radbrækket sort snak bringer bestemt ikke forståeligheden over pludrestadiet.

Folketingsvalget står som bekendt for døren og for vælgere i Rigets sydligere egne står valget mellem pest og kolera – undskyld, mellem rød og blå blok. I hvert tilfælde på papiret!

I realiteten er valget mellem det ene eller andet bogholderparti – som det politiske landskab har udviklet sig – der ikke selv har visioner eller holdbare planer, men som bare administrerer de økonomiske betingelser som man gennem årtier har viklet sig ind i. Hvilke intet har med politiske visioner endsige politisk handling i egentlig forstand.

Har Siumut klientilisme som politisk mål - eller er det bare et effektivt middel til at rage til sig?

Den siddende regering har endelig besluttet sig for at offentliggøre den makrelkvote som kan tilføre samfundet enorme summer – hvis den vel at mærke udnyttes betænksomt efter solide kriterier. Men sådan er det desværre ikke i den virkelighed hvor vores politiske ledere benytter sine poster til at rage til sig og begunstige udvalgte yndlinge langt ud over enhver anstændighed.