Prisuddeling i Det Hvide Hus

Kjolen med sælskindsbærestykke blandt de smukkeste

Nukâka Coster-Waldaus haute couture-kjole, som er designet af designeren Jesper Høvring, er udnævnt af amerikansk modemagasin til at være én af de flotteste ved en prisuddeling i White House Correspondents Association

Ægteparret Coster-Waldau mødte sammen hånd i hånd til prisuddelingen i journalistforeningen i Det Hvide Hus

Great Greenland og Jesper Høvrings haute couturekjole, som lørdag blev båret af Nukâka Coster-Waldau, imponerer den amerikanske modeverden.

Efter lørdagens prisuddeling i foreningen for journalist i Det Hvide Hus, White House Correspondents Association, har det amerikanske modemagasin Vanity Fair udnævnt aftenens ti flotteste kjoler. Blandt de udvalgte er Nukâka Coster-Waldaus haute couture-kjole, der er designet af haute couture-designeren Jesper Høvring.

Den smukke grå kjole med sort sælskindsbærestykke, der første gang blev vist under Københavns modeshow i januar, vakte opsigt hos pressen og hos deltagere ved prisuddelingen.

Læs: Coster-Waldau-parret til middag med Obama

Skuespiller Nukâka Coster-Waldau blev overvældet af opmærksomheden.

- Jeg fik meget fysisk kontakt med folk. Folk ville røre ved sælskindet, og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg nævnte 'Jesper Høvring' og 'Great Greenland' lørdag aften, fortæller hustruen til den verdensberømte skuespiller Nikolaj Coster-Waldau.

Jesper Høvring er stolt
- Jeg er utrolig stolt over og glad for udnævnelsen. Kjolen lavede jeg til Great Greenlands modeshow i januar. Og sælskind er meget spændende og anderledes at arbejde med, siger en glad Jesper Høvring til Sermitsiaq.AG.

Se andre fremhævede kjoler her

Powered by Labrador CMS