Kirkegården er for alle
Kirkegården er ikke længere kun forbeholdt medlemmer af folkekirken. Derfor bør det også skifte navn. Præst Aviaja Rohmann Hansen forslår »begravelsessted«.
- Vi oplever, at folk ikke vil begraves i en kirke og spørger, hvor de så skal have deres sidste hvile sted.
Det siger præst i Nuuk, Aviaja Rohmann Hansen til avisen AG.
- Det er ikke alle, der vil ligge på en kirkegård, men det er lovpligtigt, at man bliver begravet i en kirkegård. Derfor burdet det måske skifte navn. I stedet for en kirkegård, så kunne det måske hedde et begravelsessted. På den måde forbinder man ikke kirkegården som et sted, der kun er beregnet til folkekirkens medlemmer. Det er et sted, hvor alle kan blive begravet, understreger præsten.
Kirkegårde blev engang drevet af kirker, deraf ordet. Dengang var der restriktioner for, hvem der kunne blive begravet og kun hvis man var medlem af folkekirken.
Sådan er det ikke længere. I dag er det kommunerne, der driver kirkegårdene og der kan foretages borgerlige begravelser.
- Folkekirken forvalter bare kirkegården. Vi bogfører alle dødsfald. Også selvom man ikke er medlem af folkekirken. Alle, uanset religion, får et gravnummer, som de efterladte selv skal bestemme, om det skal på en sten, kors eller et træstykke eller lignende. Det er bare så vi ved, hvem, der ligger hvor, siger hun.
Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til her: