Gå til hovedindhold

Kirkegaard: Næste skridt bliver internationale aftaler

Et flertal bestående af Siumut og Atassut med 17 mandater bag sig står til at sikre ophævelse af nultolerancen over for uran

Næste skridt efter ophævelsen af nultolerancen over for uran bliver at lave rammer for sikker minedrift af uranholdige mineraler. Grønland skal også i samarbejde med Danmark udarbejde en plan for eksport af uranholdige mineraler fra Grønland.

Læs: Atassut: Vi har ikke råd til stilstand

Tre mandater skiller de to lejre i Inatsisartut under debatten om ophævelsen af nultolerancen mod uran.

Siumut og Atassut med 17 mandater bag sig støtter ophævelsen, mens Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Partii Inuit mener, at der er for lidt viden til at træffe en beslutning.

Læs: Kuupik: Vi har ikke valgt en enevældig leder

Der vil formentlig også gå et stykke tid, inden Naalakkersuisut kan behandle første ansøgning om minedrift med uranholdige mineraler.

Læs: Afstemning: Uran deler Grønland

- Næste skridt vil være, at Naalakkersuisut igangsætter et større udredningsarbejde for at skabe rammerne for en sikker minedrift med uran. Arbejdet er allerede begyndt. Naalakkersuisut har det sidste halve år været i tæt dialog med Danmark vedrørende spørgsmålet om konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den Grønlandske nultolerance, skriver naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Erik Kirkegaard i sit fremlæggelsesnotat til 1.-behandlingen af ophævelsen af nultolerancen.

Men det er ikke kun rammerne for minedrift uranholdige mineraler i Grønland, der skal udarbejdes. Eksport af uran er omfattet af en række, som Grønland skal leve op til.

- Vi skal snakke med det internationale atomenergiagentur, IAEA, og andre centrale aktører. Derudover skal vi sammen med Danmark opsætte et system, hvor vi sikrer at eksporten af uran og andre radioaktive mineraler kommer til at ske på en måde, så riget lever op til alle sine internationale forpligtelser, skriver Jens-Erik Kirkegaard.

Naalakkersuisut vil også arbejde på at få inddraget borgerne så meget som muligt og skabe debat om sikker håndtering af uranholdige mineraler.

Du kan læse hele fremlæggelsesnotatet ved at klikke på linket til højre for artiklen

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER