Kinesisk flyselskab åbner rute til Island

Fra næste forår vil kinesiske Juneyao Airlines flyve to gange om ugen fra Shanghai via Helsinki til Reykjavik

Når Juneyao Airlines ankommer til Island den 31. marts næste år, bliver det ikke den første Asien-rute fra Keflavik International Airport. I en kort periode fra 6. december 2018 og frem til 19. januar 2019 fløj WOW air mellem Reykjavik og New Delhi i Indien.

Fra den 31. marts næste år åbner flyrute fra Shanghai via Helsinki til Keflavik International Airport med to ugentlige afgange.

Det skriver check-in.dk.

- I dag er der omkring 100.000 kinesiske passagerer, der kommer til Island. Vi estimerer, at omkring 20.000 passagerer af disse vil flyve med os næste år. Vi vil være det første selskab til at tilbyde direkte flyvninger mellem landene. Derefter forventer vi en stigning på 10 procent årligt, siger Juneyao Airlines nordiske direktør Xu Xiang til det islandske medie Fréttabladid ifølge check-in.dk.

Tre andre kinesiske flyselskaber er også interesserede at åbne en flyrute til vulkanøen, oplyses det.

Det er Beijing Capital Airlines, Air China samt Tinajin Airlines.

Powered by Labrador CMS