borgermøder

Kim sendte en prøveballon op

Under et borgermøde i Qaanaaq tirsdag tog selvstyret og formanden for Naalakkersuisut temperaturen på, hvad de fremmødte tænkte om en opdeling af Qaasuitsup Kommunia

I Qikertat samlede interessen sig om etablering af elforsyning samt emner som boligforsyning, etablering af sundheds- og trafikbetjening, renovering af skolen og fiskeri.
Store spørgelyst under tirsdagens borgermøde i Qaanaaq
Flere borgere i Qaanaq deltog i borgermødet selvom det gode vejr også lokkede.
I Qikertat inviterede Kim Kielsen de tilstedeværende borgere til møde.
Fra tirsdagens borgermøder i Qaanaaq.
Flere borgere i Qaanaq deltog i borgermødet selvom det gode vejr også lokkede. SelvstyretI Qikertat inviterede Kim Kielsen de tilstedeværende borgere til møde. SelvstyretFra tirsdagens borgermøder i Qaanaaq. SelvstyretI Qikertat samlede interessen sig om etablering af elforsyning samt emner som boligforsyning, etablering af sundheds- og trafikbetjening, renovering af skolen og fiskeri. SelvstyretStore spørgelyst under tirsdagens borgermøde i Qaanaaq SelvstyretFlere borgere i Qaanaq deltog i borgermødet selvom det gode vejr også lokkede. SelvstyretI Qikertat inviterede Kim Kielsen de tilstedeværende borgere til møde. SelvstyretFra tirsdagens borgermøder i Qaanaaq. SelvstyretI Qikertat samlede interessen sig om etablering af elforsyning samt emner som boligforsyning, etablering af sundheds- og trafikbetjening, renovering af skolen og fiskeri. SelvstyretStore spørgelyst under tirsdagens borgermøde i Qaanaaq SelvstyretFlere borgere i Qaanaq deltog i borgermødet selvom det gode vejr også lokkede. Selvstyret

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, befinder sig i øjeblikket i Nordgrønland.

Her har han været forbi Illuluarsuit og Atikerluk, i nærheden af Siorapaluk, hvor folk ligger i sommerlejr ved søkongekolonierne. Dernæst besøgte han Siorapaluk samt i mandags Qikertat (Qeqertat).

I Qikertat inviterede Kim Kielsen de tilstedeværende borgere til møde, hvor interessen samlede sig om etablering af elforsyning samt emner som boligforsyning, etablering af sundheds- og trafikbetjening, renovering af skolen og fiskeri.

Aktuelt spørgsmål om kommunal opsplitning
Tirsdag gjaldt det et borgermøde i Qaanaaq. Dagsordenen var løs og skulle først og fremmest følge op på de emner, som blev berørt under borgermødet og den efterfølgende workshop i januar i år. Spørgsmålene handlede blandt andet om social- og sundhedsbetjening, trafikbetjening, boligforsyning samt fangst og fiskeri.

Men et aktuelt spørgsmål, som også blev berørt, var den kommuneopdeling, der har været stemt om i Qaasuitsup Kommunias kommunalbestyrelse.

Tre forebehold
Blandt de knapt 100 fremmødte til borgermødet blev 70 udstyret med såkaldte clickere, hvor de blandt andet kunne forholde sig spontant til spørgsmål om kommuneopdeling.

Der var vel at mærke ikke tale om en lokal prøveafstemning blot en uformel pejling af de tilstedeværendes holdninger. Resultatet skal da også tages med væsentlige forbehold, idet selvstyrets clicker system har 70 enheder. Ikke alle de fremmødte havde altså mulighed for at deltage.

Et tredje forbehold var, at der også var mange tilrejsende blandt deltagerne i clicker-seancen.

Positive for opdeling
Med disse omstændigheder og forbehold in mente viste deltagernes svar, at et stort flertal blandt deltagerne i 'clicker seancen' er positive for en kommunedeling, samt at et stort flertal går ind for en kommuneopdeling som den, kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia besluttede at indstille på deres seneste møde den 29. juni.

Den indstilling indebærer en opdeling, hvor Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq i så fald laver en ny nordkommune, og Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq får deres egen disko-kommune.

Med en deling af Qaasuitsup Kommunia i to kommuner, den ene med omkring 10.500 indbyggere og den anden med omkring 6.500, håber Ole Dorph, borgmester i Qaasuitsup Kommunia, at det er muligt at stille borgerne mere tilfredse.

Kim Kielsen ventes tilbage i Nuuk fredag.

Powered by Labrador CMS