Kim Kielsen: Servicekontrakterne skal forlænges

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) oplyser, at Naalakkersuisut arbejder på at få forlænget servicekontrakterne for passagerbefordring

Naalakkersuisut arbejder for langvarige servicekontrakter på passagerbefordringen, helst mindst 10 år ifølge formanden for Naalakkersuisut, men om finansudvalget er med vil vise sig i den nærmeste fremtid.
Offentliggjort

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) forstår godt den frustration borgere på servicekontraktområderne oplever.

Selvom han går op i, at de enkelte ressortområder varetages af de respektive medlemmer af Naalakkersuisut, er han ikke tilbageholden med at fremhæve sine tanker, som bunder i Naalakkersuisuts generelle drøftelser, skriver Sermitsiaq.

- Vejret er ingen herrer over, så de vejrmæssige forsinkelser er noget, vi lever med og accepterer, men i forhold til, at andre omstændigheder kan være med til at skabe forsinkelser i passagertrafikken, er Naalakkersuisut meget opmærksom på. Vi bestræber os på at fjerne forhindringerne for en glidende trafik, blandt andet igennem tillægskontrakter til servicekontrakterne, siger han til avisen Sermitsiaq, og fortsætter:

- Men som bekendt er udbudsrunden lige om hjørnet, og det er der, hvor vi har mulighed for at opstille klare og ufravigelige krav om blandt andet høj regularitet. Men vi skal ikke kun stille krav til operatørerne, vi skal også give dem mulighed til at investere i det rigtige materiel, uanset om det er helikoptere, flyvemaskiner, både eller skibe. Vi har derfor igangsat arbejde for at forlænge varigheden af servicekontrakterne, som i dag er 4,5 år med mulighed for forlængelse til op til 10,5 år.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS