debat

Kim Kielsen svarede godt for sig til møde i Odense

Naalakkersuisutformand Kim Kielsen (S) talte både om bæredygtigt fiskeri og om sit ønske om mere fokus på børn, da han inviterede til debatmøde i Danmark

Landslederen stillede tirsdag op til spørgsmål fra interesserede fynboer og grønlændere i Odense

Kim Kielsen (S) var ifølge Sermitsiaq.AG's reporter i god debatform, da han tirsdag eftermiddag holdt offentligt møde i Det Nordatlantiske Hus i Odense.

Stod på mål
I forbindelse med en rejse til Danmark og Færøerne havde Kielsen aftalt at komme og tale om de forskellige udfordringer og om de muligheder, som Grønland står over for.

De mange interesserede, der var mødt op, mødte som sagt en veloplagt Kim Kielsen, som efter sit indledende indlæg med politiske visioner for arbejdet i Grønland beredvilligt svarede på 'alt mellem himmel og jord'.

Spørgelysten var stor. Der var flere på talerlisten, som ikke nåede at få stillet deres spørgsmål, inden mødet efter godt to timer sluttede.

Udgangspunkt i nytårstalen
Kim Kielsen tog i sit indlæg udgangspunkt i sin nytårstale.

Orienterede om den politiske situation i Grønland, arbejdet i koalitionen, den følsomme økonomi, fiskerikvoterne, uddannelsessituationen, arbejdsløsheden, de store anlægsopgaver, bemandingen i de store selvstyreejede selvskaber, råstofferne og naturligvis blev også turismen berørt.

Enkelte hovedpunkter
Formanden for Naalakkersuisut havde mange bud på, hvad der skal gøres. Blandt andet:

- Vi skal have hele landet med i udviklingen. Får vi ikke det, vil centraliseringen selvsagt blive forstærket, sagde Kielsen.

Læs ale Odense-historier her

- Vi skal have gjort noget ved den store arbejdsløshed. Jeg har store forventninger til den nye jobportal. I den forbindelse skal de selvstyreejede selvskaber udarbejde handlingsplaner, så vi kan forøge andelen af hjemmehørende medarbejdere.

Bæredygtighed nævnt igen og igen
Udnyttelsesgraden af de fisk, vi forarbejder, skal blive bedre. Bæredygtighed var et ord, som Kim Kielsen sagde flere gange også, når der var tale om fiskerikvoter.

- Turismen skal forøges. Der er så mange muligheder, lød det.

- Selv om der er flere og flere, der får en uddannelse, er det slet ikke godt nok. Flere skal igennem de forskellige uddannelser.

Børnene i fokus
Flere gange slog Kim Kielsen fast, at selv om fiskeriet, råstofferne, turismen og arbejdsløsheden er vigtige emner, er børnene det vigtigste af alt.

- Vi kan ikke være det bekendt, der sker flere steder. Der skal adfærdsændringer til. Adfærdsændringer behøver ikke at koste penge. Det er så alvorligt, og vi må aldrig acceptere de frygtlige ting, der sker nogle steder.

Læs: Marathon-generalforsamling i Umiaq i Odense

Kim Kielsen nævnte to eksempler:

- Vi oplever, at børn under 12 bliver smittet med kønssygdomme. Vi oplever, at børn begår selvmord.

Stor spørgelyst
Der var mange spørgsmål til Naalakkersuisut­formanden. Store og små spørgsmål mellem hinanden.

For eksempel om man ikke kan gøre det lettere for grønlændere i Danmark at købe sælkød. Spørgsmål om selvstændighed selvfølgelig.

Læs: Aleqa Hammond: Her har I mig Odense

Til det sidste svarede Kim Kielsen:

- Jeg vil ikke sætte årstal på grønlandsk selvstændighed. Det er der så mange andre der gør. Det er noget, der skal bestemmes en gang ude i fremtiden.

Et par gode timer
Der var fortjent bifald til Kim Kielsen efter afslutningen på det godt to timer lange møde. De mange fremmødte havde haft en par gode timer sammen med den joviale landsleder.

Se billeder: Julehilsen til Grønland i Odense

Powered by Labrador CMS