københavn

Kim Kielsen roser sit første møde med statsministeren

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen er tilfreds med sit første møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og statsminister Helle Thorning-Schmidt under deres pressemøde onsdag i Spejlsalen i Statsministeriet

Kim Kielsen fra Siumut holdt onsdag sit første møde med den danske statsminister Helle Thorning- Schmidt efter sin indtræden som formand for Naalakkersuisut.

- Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik lejlighed til at drøfte nogle af de vigtigste forhold lige nu. Eksempelvis Naalakkersuisuts nuværende politiske og økonomiske prioriteringer, kontrakten omkring Thule Air Base og vores fælles arbejde omkring uran, siger Kim Kielsen.

Læs: Vil sammen kræve kompensation for mistet servicekontrakt

Læs: Fordømmer terroraktionen i Paris

Ifølge selvstyret informerede Kim Kielsen statsministeren om Grønlands nuværende økonomiske situation, og forklarede om Naalakkersuisuts reformplaner, tiltag og kommende indsatser, blandt andet indenfor anlægsområdet, beskæftigelse, uddannelse, turisme og det sociale område.

- Jeg kan oplyse at, Naalakkersuisut prioriterer det gode og det konstruktive samarbejde med den danske regering. Derfor er der i denne uge flere medlemmer af det nye Naalakkersuisut i Danmark netop for at holde møder med vore kolleger i den danske regering, siger Kim Kielsen.

Læs: Professor: Grønland må reformere sin økonomi nu

Læs: Kim Kielsens første nytårsreception i Danmark

Powered by Labrador CMS