Kim Kielsen blev fravalgt til vælgermøde

Tidligere formand for Siumut Kim Kielsen er skuffet over, at Siumut-ledelsen sorterede ham fra til et vælgermøde. Men han afviser, at der er tale om splittelse i partiet.

Siumut-ledelsen sorterede Kim Kielsen fra til et vælgermøde fredag. Kim Kielsen er skuffet over beslutningen, men afviser, at der er tale om splittelse i partiet

Siumuts Kim Kielsen skulle havde deltaget ved et tv-transmittet vælgermøde fredag, som blev afholdt på GUX i Nuuk.

Men på mail fik den tidligere formand for partiet besked fra parti-ledelsen, at der er sket ændringer, som betød, at han alligevel ikke skulle deltage ved vælgermødet.

- Selvfølgelig blev jeg skuffet over beslutningen. Hvis jeg på forhånd havde vidst, at jeg ikke skulle med til vælgermødet, så kunne jeg have taget til Paamiut med kystskibet og deltage ved vælgermøde der. Nu gik jeg også glip af vælgermødet i Paamiut, siger Kim Kielsen til Sermitsiaq.AG.

Ingen rivalisering

Formanden for Siumut Erik Jensen vil ikke kommentere på Kielsens udsagn om besked fra partiledelsen, og han understreger, at valgkampen handler om at vinde valget for partiet.

- Vores rivaler er ikke vores partifæller. Vores mål er at vinde over de andre partier. Jeg prøver at vinde valget på vegne af Siumut, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.AG.

Afviser splittelse

Kim Kielsen afviser, at der er tale om splittelse i partiet, på trods af, at han er blevet sorteret fra til vælgermødet.

- Ingen ønsker splittelse i Siumut. Partiets ønske er blot, at vælgerne skal respekteres. Vælgerne skal ikke være i tvivl, når de er i stemmeboksen, og den kandidat, som får flest stemmer, vil være den bedst egnede til at lede landet, lyder det fra Kim Kielsen.

Powered by Labrador CMS