Kim Kielsen fortsætter

Kim Kielsen står i spidsen for en mindretalsregering bestående af Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai

Kim Kielsen har valgt, at fortsætte som formand for Naalakkersuisut – selvom det sker i spidsen for en mindretalskoalition.

Netop nu holder koalitionen pressemøde, hvor grundlaget bliver præsenteret. Medlemmerne af Naalakkersuisut bliver præsenteret i eftermiddag.

Kim Kielsen såede sidste fredag tvivl om, hvorvidt han ville lede en mindretalsregering på Demokraternes nåde og barmhjertighed. I en meget personlig erklæring sagde han, at han måtte drøfte sagen med familien, da en sådan koalition vil indebære en større arbejdsbyrde.

Situationen opstod, da Demokraterne tidligere på fredagen meddelte, at de ikke vil gå i koalition med Siumut. Derimod er de parat til at agere parlamentarisk grundlag for en mindretalsregering, for at undgå, at landet kastes ud i et nyvalg.

Powered by Labrador CMS