Uran
Kim glad for atom-ros
Formand for naalakkersuiosoq, Kim Kielsen glæder sig over de rosende ord fra direktøren for atomkontrolorganet IAEA
Sidste uge besøgte FNs internationale atomagentur IAEA Grønland.
I den forbindelse udtrykte IAEAs generaldirektør Yukiya Amano tilfredshed med de sikkerheskrav, som de grønlandske myndigheder vil stille i forbindelse med den kommende mine på Kuannersuit.
LÆS OGSÅ: Atomkontrol-direktør roser Grønland
Og den ros tager formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) til sig.
- Naalakkersuisut ser IAEA som garant for en høj international standard i forhold til sikkerhed og eksportkontrol af uran, skriver han i et svar til Sermitsiaq.
- Generaldirektør Amanos besøg i Grønland viser, at IAEA betragter Grønland som en seriøs partner med hensyn til de rammer, vi har sat op for uranudnyttelse.
Besøg på Kvanefjeldet
Yukiya Amano besøgte også sammen med Naalakkersuisut selve Kvanefjeldet. Her forklarede GMEs direktør John Mair om planerne for udvindingen af uran og sjældne jordarter.
- Samtidig er jeg glad for, at vi sammen havde mulighed for at besøge Greenland Minerals and Energy’s Kuannersuit projekt og få en briefing om projektet på stede, skriver Kim Kielsen (S) videre.
Efter planen ventes GME at aflevere sin ansøgning om en udvindingstilladelse i løbet af i år.
Sermitsiaq skriver mere om besøget: