Gå til hovedindhold

Kielsens fartøj er ikke godkendt til erhvervsfiskeri

Kim Kielsens fartøj ”Najagiit” mangler de nødvendige papirer, der tillader, at det kan anvendes til erhvervsfiskeri. Alligevel har Kim Kielsen lejet fartøjet ud til en ven, der anvendte fartøjet til at fiske efter stenbider.

Ifølge lovgivningen skal et fartøj over seks meter registreres og godkendes af Søfartsstyrelsen. Da Kim Kielsen købte sin båd i Island blev processen med de nødvendige godkendelser sat i gang via Kim Kielsens advokat tilbage i august 2016. 

På grund af mangler i dokumentationen har båden aldrig fået den endelige godkendelse hos Søfartsstyrelsen og må derfor ifølge lovgivningen ikke bruges til erhvervsfiskeri.

Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i sagen fra Søfartsstyrelsen, hvor det fremgår, at den sidste korrespondance er fra april 2018.

Ordlyden fra Søfartsstyrelsen til en medarbejder fra Departement for Fiskeri og Fangst lyder:

- Hvis det er muligt for dig og uden for meget besvær, vil Skibsregistret meget gerne have den oplysning da et skib ikke må gå i fart foruden at have et nationalitetsbevis ombord jf. Søloven § 3, stk. 1.

Sagen stopper i 2018

Oplysningen, der manglede på daværende tidspunkt, var ifølge aktindsigten placeringen for indhugning af kendingsbogstaverne på fartøjet. 

Svaret fra medarbejderen i Fiskeridepartementet, som er det seneste i sagen, lyder:

- Ok jeg skal se hvad jeg kan gøre.

Siden er der ikke sket noget. Registreringssagen er altså strandet i Søfartsstyrelsen. Derfor har fartøjet heller ikke været igennem det obligatoriske syn, der kræves, før et fartøj må bruges til erhverv.

Kan udmunde i bøde

Kim Kielsen har ifølge et paragraf 37 svar fra juli 2019 ikke selv erhvervsfiskerilicens og bruger altså ikke selv båden til erhvervsfiskeri. Men båden er i perioden d. 27 april til 19. maj lejet ud til en af Kielsens venner, der er erhvervsfisker. 

Søfartsstyrelsen oplyser til Sermitsiaq.AG, at de i forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret overtrædelse, der udspringer i Lov om Sikkerheds til Søs, har forskellige sanktionsmuligheder, herunder tilbageholdelse af skibet eller indstilling til en bøde.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar fra Kim Kielsen, men han ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Læs hele sagen:

  1. Naalakkersuisut sætter MSC-certificering over styr
  2. Island har manglet MSC i flere sæsoner
  3. Uenighed om kvoteforøgelse
  4. Jeg har ikke hævet stenbiderkvoten
  5. Kielsen udnytter sin position
  6. Kim Kielsen skal undersøges af lovudvalget
  7. Revisionsudvalget vil undersøge Kielsen
  8. Forklaring om kvoteforhøjelser holder ikke
  9. Ingen er hævet over loven
  10. Inatsit kikkunnut tamanut atuuppoq
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER