Kielsen: Ingen nye smittetilfælde

Der er ikke blevet registreret nye tilfælde af coronasmittede i Grønland, oplyste Kim Kielsen på pressemødet mandag.

Kim Kielsen forklarede, hvad der lå til grund for at indføre et alkoholforbud i Nuuk.

- Der er gået 14 dage siden den første smittede blev konstateret. Vi har ikke som sådan nye ting at komme frem med i dag, da der ikke har været nye henvendelser, oplyser Kim Kielsen.

Han glædede sig over, at smitten kun havde ramt ti personer, hvoraf de to er raskmeldt.

- De smittede har det forholdsvis godt, og er i daglig kontakt med Sundhedsvæsenet, sagde Kim Kielsen.

Han opfordrede til at følge myndighedernes anbefalinger af hensyn til de ældre og svage.

- Det er vigtigt, at du også følger disse anbefalinger.

Derfor alkoholforbud

- I lørdags lukkede vi for alkohol-udsalg. For vi kan se, at der har været fester, og hvor man ikke har overholdt myndighedernes anbefalinger. Der har også været tilfælde af vold i de situationer. Vi skal undgå disse situationer, hvilket er forklaringen på, at vi har standset for alkohol-salget. Det er en af værktøjerne for at undgå coronasmitte-spredning, fastslog Kim Kielsen.

- Der er tale om, at vi har taget en politisk beslutning om at indføre alkoholforbud. Der er jo nogen, der ikke har fulgt vore anbefalinger. Jeg har taget beslutningen, hvilken enhver naalakkesuisut kan tage, oplyste Kim Kielsen, der afslørede, at han havde opbakning fra de øvrige kommuner om alkoholforbuddet.

Fremover holder vi pressemøde hver anden dag.

Hvor mange test blev foretaget søndag?

- Man har vurderet, at det ikke har været nødvendigt med yderligere test her i weekenden, sagde Kim Kielsen.

Powered by Labrador CMS