Rigsfælleskab

Kielsen hilser grønlandsk flagning i Danmark velkommen

Det er en udemærket gestus af Danmark at flage grønlandsk, når det er nationaldag, mener Naalakkersuisut-formanden

Kim Kielsen, Vestnordsik Råd
Kim Kielsen, Siumut, holder tale på Færøerne. Arkivfoto

Naalakkersuisut-formand Kim Kielsen (S) hilser de nyligt offentliggjorte danske flagdage for Grønland og Færøerne velkommen og rynker ikke på næsen, som ellers har været en populær reaktion de seneste måneder i blandt både grønlandske og færøske politikere.

Læs: Aaja Chemnitz Larsen: Flagdage er symbolpolitik

Fredag blev det erklæret, at Danmark fremover vil flage med Erfalasorput den 21. juni (nationaldagen) fra alle danske statslige bygninger og ligeledes gennemføre samme gestus overfor færingene på deres nationaldag.

Læs: Nu flager det officielle Danmark for Grønland og Færøerne

Dansk anerkendelse
Det glæder som sagt Kim Kielsen.

- Det ser jeg som udtryk for en positiv anerkendelse af både vores flag og af Grønlands særlige stilling inden for rigsfællesskabet, siger landslederen til KNR.

Læs hos KNR: Kim Kielsen: Positivt at Danmark nu vil flage med Erfalasorput

- Jeg og Naalakkersuisut i øvrigt ser regeringens initiativ, med at indføre en grønlandsk flagdag i Danmark, i et positivt lys.

Færøsk modstand
Selv er Kielsen lige nu på officielt besøg på Færøerne.

Mandag fortalte Sermitsiaq.AG om en færøsk folketingspolitiker, Magni Arge fra partiet Tjóðveldi, der bestemt ikke hilser statsministerens gestus indenfor rigsfællesskabet særligt velkomment.

Læs: Færøsk folketingsmedlem gider ikke Løkkes flagreception

Powered by Labrador CMS