medier

Kendelse fra Pressenævnet

AG og Sermitsiaq.AG får kritik for overskriften på en artikel

Naalakkersuisut har klaget til Pressenævnet, og nu er klagen behandlet

I AG, uge 47 af den 18. november 2015 blev bragt en artikel under overskriften ”Bombe i avisstøtte-sagen. Inatsisartut ført bag lyset”.

Pressenævnet har i en kendelse af 28. juni 2016 udtalt kritik af Atuagagdliutit og citathistorien i Sermitsiaq.AG.

Pressenævnet udtaler bl.a.:

- Det fremgår af reglerne for god presseskik afsnit A, punkt 1, at mediernes oplysninger, skal være korrekte. Spørgsmålet i denne sag er, om Atuagagdliutits (AG) konstatering i overskriften ”Inatsisartut ført bag lyset”, er korrekt.

Pressenævnet lægger vægt på, at det fremgår af Naalakkersuisuts afgørelse af 9. juli 2014, at Sermitsiaq.AG’s ansøgning afvises med dobbeltbegrundelsen 1) at ansøgningen ikke blev afleveret rettidigt og 2) at vurderingen af Sermitsiaq.AG’s økonomiske situation ikke giver grundlag for, at yde et tilskud.

I den nærmere begrundelse, er der en enkelt henvisning til, at ansøgningen er indleveret for sent, mens der over fire afsnit gives begrundelse for afslaget under henvisning til Sermitsiaq.AG’s økonomi.

At retschefen fortolkede lovgrundlaget, som en forpligtelse for Naalakkersuisut til at bevilge tilskud, er udtryk for hans juridiske vurdering af, hvorledes sagen burde have været afgjort.

Pressenævnet kan imidlertid konstatere, at Naalakkersuisut i sine svar den 22. august 2014 til Inatsisartut, Finans- og Skatteudvalget, redegjorde for afgørelsen af 9. juli 2014 i overensstemmelse med teksten heri.

Nalakkersuisut redegør således dels for vægtningen af fristoverskridelsen og for vægtningen af den øvrige del af begrundelsen vedrørende Sermitsiaq.AG’s økonomiske forhold.

Nalakkersuisuts besvarelse er i overensstemmelse med afslaget af 9. juli 2015. Pressenævnet finder herefter ikke, at der er grundlag for at mene, at Inatsisartut er ført bag lyset.”

Sermitsiaq.AG har været i kontakt med Pressenævnets formand, Søren Søndergård Hansen. Han har givet tilladelse til, at vi på denne plads præciserer, at kendelsen ikke udtaler kritik af artiklens indhold, men alene overskriften

Powered by Labrador CMS