Keflavik vil runde 10 millioner passagerer

Den internationale lufthavn på Island, Keflavik, spåes en stor passagerfremgang i år, hvor den vil runde 10 millioner passagerer.

Keflavik Lufthavn har igennem de senere år oplevet en kraftig vækst - og den fortsætter i år.

Væksten i Keflavik-lufthavnen vil dermed stige med hele 18 procent i forhold til 2017, forudser den islandske lufthavnsoperatør Isavia, der driver lufthavnen.

Væksttal

Lufthavnsoperatøren er nået frem til de flotte væksttal ved at kontakte de flyselskaber som flyver til og fra Keflavik, skriver onlinemediet Check-in.dk.

- Mens det tidligere var Icelandair, der dominerede flytrafikken til og fra Island, så er der i den kommende sommer 29 flyselskaber, der har ruteflyvninger til og fra Keflavik, og der tilbydes flyforbindelse til i alt 101 destinationer, skriver Check-in.dk.

4 millioner transferpassagerer

Det skønnes samtidig i undersøgelsen, at 40 procent af passagererne i 2018 vil være transferpassagerer, hvilket svarer til næsten fire millioner flyrejsende.

Powered by Labrador CMS