Gå til hovedindhold

Katuaq kom ud af 2018 med overskud

Kulturhuset Katuaq i Nuuk præsenterer overskud på over 700.000 kroner

Det blev et godt år for den selvejende fond, Katuaq.

Kulturhuset gik ud af 2018 med 757.000 kroner i overskud, skriver Katuaq i en pressemeddelelse, hvor det yderligere oplyses, at 400.000 kroner bliver hensat til husets 25 års jubilæum.

- Årsomsætningen var på 39,2 millioner kroner, hvoraf Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq bidrog med et samlet tilskud på 9,8 millioner kroner. Omsætningsmæssigt har der været fremskridt i forhold til året før, særligt Cafétuaq og biografen har haft størst økonomisk fremdrift, meddeles det.

Bestyrelsesformand Anna Heilmann er godt tilfreds med resultatet:

- 2018 var et spændende forandringens år i Katuaq organisationen. Den 1. juni startede Arnakkuluk Jo Kleist, som ny direktør. Derudover har der også været en del nye folk på andre nøgleposter. Stor ros til medarbejderne, som trods en del forandringer har formået at levere gode resultater og gør et godt stykke arbejde, siger hun i pressemeddelelsen.

Katuaq stod i 2018 for 104 kulturelle aktiviteter i kulturhuset, og 175 film blev vist i biografen

Krydstogt: Kultur til turister
Hver sommer fyldes de grønlandske have med krydstogtskibe, der alle er fyldt med turister der ønsker at opleve hvad Grønland har at byde på.
Bliv fritidsunderviser
Vær med til at gøre fritidsaktiviteter sjove og spændende i vores by.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER